10 klassiske svenske retter

1. Svenske kødboller - den svenske nationalret

Du kender dem helt sikkert fra IKEAs restauranter - de svenske köttbullar med tilhørende kartoffelmos, tyttebærsyltetøj og flødesovs. Kødbollerne er blandt Sveriges mest populære retter, og bliver populært sagt kaldt Sveriges nationalret. Hvordan kødbollerne tilberedes og hvilket tilbehør der skal til, afhænger lidt af hvor henne i Sverige vi befinder os. 

Tager du nord på vil kødbollerne ofte være lavet af oksekød og kalvekød. I det sydlige Sverige foretrækker svenskerne deres kødboller lidt ekstra fede, og derfor bruger de også svinekød i farsen.

Traditionelt spiser man kødbollerne med kartoffelmos, tyttebærsyltetøj og gräddsås - en slags flødesovs - til. Der er utallige holdninger til både hvordan man tilbereder kødbollerne og sovsen, alle har hver sin måde at lave denne svenske ret på.

Foto: Magnus Carlsson/imagebank.sweden.se

2. Ærtesuppe og pandekager

Ærtesuppe og pandekager lyder måske som en lidt sjov blanding, men i Sverige er det en svensk specialitet og en fast del af enhver kogebog med traditionel svensk husmandskost. Ærtesuppe med flæsk blev normalt spist hver torsdag. Denne tradition menes at stamme fra den katolske tid, hvor fredage var kødfrie, og derfor spiste man mere om torsdagen, som kompensation for fredagens afholdenhed. Det har også i mange år været en klassiker i det svenske forsvar, og den bliver stadig serveret flere steder i forsvaret hver torsdag.

Suppen er lavet på gule ærter og smages til med timian, derudover spiser mange den med flæsk til.

Denne svenske ret er både billig, fedtfattig og fyldt med næring, og så er den nem at lave, da den mere eller mindre passer sig selv. Den er altså perfekt til de kolde efterårs- og vinteraftener vi har her i Norden.

Ærtesuppen serveres altid med pandekager til. Denne tradition kan man datere tilbage til det sene 1700-tal, og dengang blev det anset som lidt finere mad, og blev kun spist i de mere velhavende familier. Pandekagerne serveres typisk med syltetøj til.

Retten er desuden kendt for i 1500-tallet at have taget livet af den gamle svenske konge Erik XIV. Han spiste en skål ærtesuppe, som var forgiftet med arsenik, og så var det endda hans egen bror, som stod bag.

Foto: Susanne Walström/imagebank.sweden.se

3. Fika

Måske kender du udtrykket "fika", som er essentielt i den svenske kultur. I virkeligheden betyder fika blot at tage en pause, men hvor der hører sig noget spiseligt eller varmt at drikke til. Fika er en slags kaffepause, men alligevel mere end det. Det er et socialt fænomen, og man kan holde fika mange gange i løbet af en dag, og på alle tidspunkter.

Tilbehøret til fika er essentielt, oftest består det af en kop kaffe med noget sødt til. Dette kan både være klassiske svenske kanelbullar eller kage, men sandwiches er også acceptabelt.

Fika finder du både på arbejdspladser, hoteller og caféer rundt om i Sverige.

Læs mere om fika og fika-steder her.

4. Krebsegilde

Vil du opleve denne svenske specialitet og feste som svenskerne i sensommeren, så skal du til krebsegilde! Krebsesæsonen strækker sig over august og september, og her bliver der spist rigelige mængder krebs, og måske ryger der også en lille snaps ned sammen med.

I Sverige har man spist krebs i mange år, og det kan dateres tilbage til 1500-tallet som festmåltid for de kongelige. Først i løbet af 1930erne blev det allemandsspise, og det har i en periode været så populært, at man har været tæt på at udrydde bestanden af krebs i de svenske farvande. Dette er også grunden til at krebsesæsonen er i august og september, da det er i disse måneder, der må fiskes krebs.

Til krebsegilder hører der også altid "kräftvisor", altså snapseviser, som helst skal synges hver gang der indtages en snaps til maden.

Læs mere om det svenske krebsegilde her

5. Surstrømning

De fleste kender nok den svenske ret surstrømning for den fæle lugt. Surstrømning er fermenteret sild, og retten opstod tilbage i middelalderen, fordi flere lande stoppede med at sælge salt til Sverige, og derfor måtte de finde nye måder at konservere deres mad på. Fermenteringen gør, at der udviklet forskellige typer af gas, og dette er med til at skabe den karakteristiske lugt af rådne æg.

Surstrømning stammer fra den nordligste del af Sverige, Norrland, og selvom det er noget som Sverige især er kendt for, så holder de fleste svenskere sig fra det.

Fisken spises som regel kun udendørs, da det kan være svært (næsten umuligt) at komme af med lugten igen. Tilbage i 2006 havde et tysk ægtepar medbragt en dåse surstrømning i deres bagage ombord på et fly, dåsen eksploderede på grund af trykket, og parret blev holdt ansvarlige for at erstatte samtlige passagerers bagage. Det tog desuden personalet hele tre dage at gøre flyets bagagerum rent igen.

Foto: Tina Stafrén/imagebank.sweden.se

6. Kålpudding

Kålpudding er en fast del af det man kalder klassisk svensk husmandskost, og er en svensk ret der primært består af fars og hvidkål. Nogle benytter også ris i retten, men det er ikke alle, der er enige i den måde at tilberede retten på.

Man mener at kålpudding er en ret, der er udsprunget fra retten kåldolmer, som efter sigende skulle være importeret af Karl XII efter en rejse til Tyrkiet. Kåldolmer blev forenklet, og sådan opstod kålpudding. Begge retter indgår nu i klassisk svensk husmandskost.

Denne svenske specialitet serveres typisk med kartoffelmos, tyttebærmarmelade og gräddsås - en slags flødesovs - til, præcis ligesom til köttbullar.

Foto: Jakob Fridholm/Imagebank.sweden.se

7. Semlor

I gamle dage fastede man i påsken. Men i dagene op til fasten spiste man særlige boller - både herhjemme og i vore nabolande. I Sverige hedder bollerne „semlor“ og er en svensk specialitet. De er absolut værd at smage!

Den luftige svenske variant af vores danske fastelavnsbolle er krydret med kardemomme og vanilje og har en gemt overraskelse i form af en blød mandelmasse. Den lille semla har mange trofaste fans, og på den store semlordag, melder de fleste konditorier og bagere udsolgt. Semlor er også et af de første forårstegn, og er tegn på, at det snart er forbi med sne og kulde.

8. Kroppkakor

Kroppkaka eller kroppkakor i flertal er en svensk ret, som især er kendt i det sydlige Sverige - herunder Småland, Blekinge, Öland og Gotland. Kroppkakor er en slags kartoffelbolle med kødfyld i. Man laver en dej ud af kartofler, mel og æg, former det til en bolle, og fylder flæsk ind i bollen, som derefter koges. Til retten spiser man som til så mange andre svenske retter gerne tyttebærsyltetøj.

Kroppkakor laves meget forskellige afhængig af hvilken del af Sverige, man befinder sig i. Nogle foretrækker at koge kartoflerne, og andre river dem. Nogle steder består fyldet af flæsk, mens det andre stedet består af ål eller sild.

Det er især Öland, som er kendt for deres kroppkakor. Man siger at den ölandske kroppkaka er kongen blandt kroppkakor. Her laver man den typisk med revne kartofler og fyldt med rimmet flæsk. Bollerne koges og serveres derefter med tyttebærsyltetøj, smør og flødesovs.

Foto: Tina Stafrén/imagebank.sweden.se

9. Falu-pølse med stuvet makaroni

Falukorv, eller på dansk falu-pølse, er en helt særlig svensk specialitet - faktisk er denne pølse så speciel, at opskriften er beskyttet af EU-lovgivning, og der er derfor strenge krav til, hvordan den skal produceres, før den kan kaldes falukorv.

En rigtig falukorv skal bestå af enten svinekød, hestekød eller oksekød, og have et kødindhold på mindst 45%. Hertil skal den indeholde kartoffelmel, vand, krydderier og konserveringsmiddel. Farven indeni skal være en mellemting mellem brun og rosa, og så skal den have en fast konsistens. Til sidst skal den have en svag til tydelig smag af røg, krydderier og salt.

I Sverige spises falukorv ofte sammen med "stuvade makaroner", som er stuvet makaroni.

10. Ludefisk

Lutfisk eller ludefisk på dansk, er en traditionel ret, som typisk hører hjemme i Sverige, Norge og Finland. Denne ret fremstilles af tørfisk, som lægges i blød i vand og derefter i lud, som giver fisken sin karakteristiske konsistens. Herefter udvandes den igen, for at den bliver spiselig.

Lutfisk har været anset som svensk festmad i over 500 år, og det siges, at Gustav IIIs hof spiste lutfisk hele foråret, og ved bryllupper i Skåne blev fisken serveret hver dag ved de ugelange bryllupsfester.

I dag spises lutfisk typisk med kogte kartofler og bechamelsauce eller sennepssauce.

Spisesteder i Malmø

Hvor skal man gå hen og spise i Malmø? Byen rummer et hav af spændende spisesteder, lige fra steder med klassisk svensk husmandskost og små bagerier med café, til michelin-kårede restauranter.

Bastard
Lige ved Lilla Torg finder du Bastard - en restaurant der serverer moderne europæisk husmandskost. Her er der fokus på økologi, dyrevelfærd og lokalt producerede varer. Menuen skifter fra dag til dag, så det er altid en spændende oplevelse fyldt med overraskelser at spise på Bastard.

Johan P
Restaurant Johan P er Malmøs absolut bedste fiskerestaurant! Her får du serveret alt hvad hjertet begærer indenfor fisk og skaldyr - laks, hummer, fiskesuppe, muslinger, østers og meget mere. Er du til mad fra havet, så er Johan P restauranten for dig!

Bullen
Svenske kødboller når det er bedst! Restaurant Bullen i Malmø finder du lige ved siden af gågaden, og her serveres der svensk husmandskost til den helt store guldmedalje. Stedet har fokus på de gamle klassiske svenske retter, så her har du altså mulighed for at smage både köttbullar og fisksoppa, som det bør smage.

Du kan læse mere om nogle af de mange fantastiske restauranter i Malmø her, og finde ud af hvor din næste frokost skal spises her.