En smilende medarbejder ved Øresundsbron står ved betalingsanlægget, mens en bil venter.

Betalingsanlægget

Øresundsbrons betalingsanlæg er beliggende på Lernacken, lige uden for Malmø på den svenske side af Øresund. Med ti baner i hver retning passerer tusindvis af køretøjer hver dag. 

Betalingsanlægget har dynamisk skiltning, som løbende tilpasses for at afspejle trafikken. Næsten alle kunder kommer smidigt igennem betalingsanlægget uden stop ved at bruge nummerpladen som betalingsmetode. Hvis der skulle være behov for assistance, er Øresundsbrons kundeservicemedarbejdere til stede døgnet rundt for at assistere kunderne. De kan også hjælpe kunderne via skærme i betalingsstationen. Læs mere om de forskellige type af baner her.

På Øresundsbron måles andelen af elbiler på forbindelsen ved hjælp af en matchning mellem betalingsanlæggets smarte teknologi til nummerpladeaflæsning og køretøjsregistre i Sverige og Danmark. 

Betalingsanlægget er en del af Lernacken Driftcenter. Ud over administrationsbygninger med kontorpladser huser det også Øresundsbrons trafikovervågningscentral. Driftcentret har ansvar for bemandingen af betalingsanlægget samt overvågning af trafikken og de tekniske systemer. 

Kundeservice 
Du er altid velkommen til at kontakte Øresundsbrons kundeservice.

Kontakt kundeservice

 

Pressekontakt 
Find kontaktoplysninger til Øresundsbrons pressekontakter i presserummet.

Pressekontakt

 

Øresundsbrons logo i blå, grønne og sorte farver