Svensk julemad

Det svenske julebord

Allerede fra begyndelsen af november og frem til jul serverer de fleste svenske restauranter det elskede julbord - den klassiske traditionsrige svenske julebuffét. Svenskerne elsker deres julbord, og serverer det også til familien når de fejrer juleaften.

Julbordet består at mange forskellige typiske svenske kolde delikatesser. Lige fra forskellige former for marinerede sild, laks, paté, flæsk, julepølse, sylte, köttbullar, traditionelt knäckebröd, juleskinke, stegt prinskorv og lutfisk. Dertil kommer forskellige slags kål såsom grønkål, rødkål, brunkål og Janssons frestelse, som er en kartoffelgratin med ansjoser. Herligheden skylles ned med snaps og julmust – en svensk alkoholfri læskedrik, der hvert år giver Coca Cola kamp til stregen i supermarkederne.

Til dessert spises der enten risgrynsgröt, altså risengrød, eller Ris á la Malta, der svarer til vores ris á la mande. Hertil er der knyttet en sjov tradition: den der får mandlen spås til at blive gift det kommende år.

Foto: Carolina Romare/imagebank.sweden.se

Lussekatte

I Sverige er der tradition for, at man spiser Lussekatte på Luciadag. Lussekatte eller luciaboller er sødt safranbrød, der på mange måder sammenlignes med de danske fastelavnsboller. For lussekatte er noget man bager sammen, hygger sig med og spises efter de hyggelige luciaoptog rundt omkring. Men hvorfor har svenskerne denne tradition? Som sagt falder d. 13. december, ifølge den julianske kalender, sammen med årets længste og mørkeste dag. Den lange nat faldt sammen med helgendagen for Lucia og man lod en pige gå rundt med lys, så hun kunne fordrive det onde og beskytte dyr og mennesker med sit lys. 

Navnet kommer af ordene lusse og kat. Ordet "lusse" er formentlig afledt af Lucifer, Djævelen. I folketroen blev den 13. december anset for at være den mørkeste nat, hvor Djævelen kom med sin sorte kat. Og den krøllede form på bollen skal minde om en kattehale. Lussekatte er altså lysets brød, man spiser for at fordrive det mørke og onde.

Foto: Magnus Carlsson/imagebank.sweden.se

Det er nemt og hyggeligt at bage de søde og bløde lussekatte derhjemme. Perfekt til et varmt glas gløgg.

Opskriften på svenske lussekatte:

2 1/2 dl mælk
25 g gær
75 g smør
0,25 g safran
1/2 dl sukker
1/4 tsk salt
2 1/2 spsk lunkent vand
2 æg (gem en smule til pensling)
450 g hvedemel
Rosiner til pynt

Sådan gør du:

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. I en anden skål røres gæren med lunkent vand og tilsættes sukker, salt og safran (kan erstattes af ½ tsk stødt gurkemeje). De to blandinger hældes sammen. Tilsæt æg og rør godt. Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt dejen godt, den kan godt være ret klistret, men tilsæt ikke for meget ekstra mel, for så bliver bollerne tørre og kedelige. Lad dejen hæve tildækket og lunt i 1 1/2 time. Varm ovnen op til 260 grader og beklæd en bageplade med bagepapir. Rul og form 12 luciaboller til S-formede luciafigurer, pensl med resten af det sammenpiskede æg og pynt med rosiner.

Lad dejen efterhæve i 30 minutter og sæt dem så i den varme ovn. Skru ovnen ned på 225 grader og bag i omkring 15 minutter afhængig af størrelsen på brødene. Når brødene er smukt gyldne, er de klar. Servér med koldt smør.

Pepparkakor – traditionelle svenske julesmåkager

Hvor forskellen på de danske og svenske peberkager egentlig ligger, er vi ikke helt klar over. Men én ting er sikker. Ingen jul uden de krydrede sprøde småkager, der kan have mange finurlige former eller bygget som peberkagehus.

Peberkagens historie er usikker, men man mener, at kunne spore den tilbage til 1700 f.Kr., hvor de romerske krigere havde dem med som proviant, fordi de kunne holde sig længe uden at mugne. Peberkagen kom muligvis til Norden fra Tyskland eller England, og er én af de fødevarer man kan spore længst tilbage. Ingredienserne har stort set ikke ændret sig siden 1400-tallet, hvorimod formen har forandret sig. At pebre betød dengang ikke kun at tilsætte peber i maden, men at krydre i det hele taget og give en skarp smag. Derfor er det gamle navn peberkager ikke kun forbeholdt kager med peber i. Det er en mere generel betegnelse for søde kager tilsat krydderier, som for eksempel ingefær, kanel, nelliker, og kardemomme. Peber var kostbart dengang og kunne udover at give smag også konservere maden. Det var først i 1800-tallet peberkagerne blev forbundet med julen.

Foto: Magnus Carlsson/imagebank.sweden.se

Naturligvis har pepperkagen sin egen dag i Sverige. Den er siden 1996 blevet fejret hvert år den 9. december.

Opskriften på originale svenske pepperkakor:

130 g. brun farin
60 g. smør
1 dl. lys eller mørk sirup
1 dl. fløde
2 tsk. stødt ingefær
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødte nelliker
8 dl. mel
2 tsk. natron

Sådan gør du:

Smelt sukker, smør, sirup og fløde i en gryde. Tilsæt alle krydderier ned i gryden. Bland 6 dl mel og natron i, og rør til dejen er ensartet. Lad dejen stå koldt i 24 timer i køleskabet. Gem de sidste 2 dl mel til du skal rulle dejen ud. Dagen efter rulles dejen ud til den er 2-3 mm tyk. Brug forskellige udstikker forme. Bag kagerne i 4-5 minutter i ovnen ved 200-225 grader. Når kagerne er kølet af kan de pyntes med glasur og pynt. For at få den perfekte hvide glasur pisk 500 g sigtet flormelis og 2 æggehvider godt sammen. Tilføj citronsaft for at få den helt rette konsistens.

Foto: Helena Wahlman/imagebank.sweden.se

Svensk juleskinke

Juleskinken er en obligatorisk og fast del af det svenske julebord og for mange juleaftens highlight. Faktisk er et svensk julebord ikke komplet uden en hjemmelavet juleskinke. Den berømte julskinka tager sin tid at tilberede, og spises ikke kun på juleaften, men bæres ind og ud hele julen. Skinken starter med at blive kogt, dernæst rulles den i rasp og til sidst grilles den i ovnen med sennep. Juleskinken spises med sødt krydret vörtbröd og med mild sennep og æblemos ovenpå.

Og intet går til spilde! Selv skinkevandet bruges. Når skinken er kogt og fedtlaget er skummet af, så koges det kolde skinkevand til en saltet bouillon som kommer i en gryde på bordet - en såkaldt dopp-i-grytan. Den kan man så dyppe sit brød i under julemiddagen.

Foto: Helena Wahlman/imagebank.sweden.se

Glögg

Ligesom julebukken, Lucia og den 7-armede julestage så har glögg'en sit ophav i Svergie. Den krydrede varme drik fyldt med julekrydderier kom til Danmark fra Sverige i tiden omkring og efter Anden Verdenskrig, og har dermed ikke altid været en selvfølge i Danmark.

Glögg betyder en "glödgad" eller "afbrændt" drik. Drikken var populær i 1800-årenes borgerlige miljøer og udspring fra forskellige former for toddyer og kendes i mange lande under forskellige navne. Gustav Vasa havde sin egen blanding som bestod af vin, sukker og honning krydret med kanel, ingefær, kardemomme og nelliker.

I Sverige blev glöggen hurtigt populær, og i slutningen af 1800-tallet begyndte vinforhandlere at fremstille og sælge færdigblandet glögg. Der fandtes forskellige slags, men man begyndte at forbinde glöggen med jul, og derfor lavede man etiketter til flaskerne med små julenisser på, som kogte og smagte på den varme krydrede drik.

Foto: Helena Wahlman/imagebank.sweden.se

Vil du vide mere om den svenske jul kan du læse om det her og hvis du er nysgerrig på andre svenske madtraditioner, så læs vores guide om klassiske svenske retter her.

Rigtig god jul!