Jultomten, det svenske julbord, luciaoptog og peberkager. Sverige har masser af hyggelige juletraditioner. Men hvordan fejrer svenskerne egentlig jul? Og har de nogle særlige svenske traditioner? I denne guide dykker vi ned i den svenske jul og har lavet et lille overblik over de typiske svenske juletraditioner.
I Sverige er julen, lige som i Danmark, en højtid der forener de kristne, hedenske, nordiske og germanske traditioner. Allerede i november pyntes og julpyssles butikkernes vinduer, julskyltningen starter og de traditionelle svenske julemarkeder starter.
Første søndag i advent går mange svenskere i kirke for at høre julebønnen med Hosianna. På denne dag tændes også det første lys i adventsstagen, og man hænger adventsstjerner op i vinduet. Nogle hænger også en lingonkrans på entrédøren, en krans lavet af tyttebærgrene, og mange laver julegodis og bager især pepperkager og lussekatte.
Foto: Carolina Romare/imagebank.sweden.se
En svensk juleaften minder på mange måder om den danske – og alligevel er den helt anderledes. Juleaftensdag tager mange på kirkegården og sætter lys på deres kæres grave. Hen på eftermiddagen kommer venner og bekendte på besøg og ønsker god jul, man drikker gløgg, spiser pepparkager og ser Kalle Anka i tv – den svenske version af Disneys Juleshow.
Når mørket falder på serveres julemaden, der består af det store julebord med sild, pølser, juleskinke, lutfisk og julegrød. Juletræet tændes, man danser om juletræet og julegaverne deles ud af julemanden som hedder jultomten. Ved midnat tager mange til midnatsgudstjeneste – de morgenfriske tager i stedet til højmesse tidlig julemorgen ved 5 tiden. I gamle dage havde man kane-race med hest og kanen spændt bagefter. Den der kom først hjem fra kirke, fik den bedste høst.
Foto: Carolina Romare/imagebank.sweden.se
I Sverige hedder julemanden Jultomten eller Julgubben, og er ligesom den danske julemand en blanding af beretninger, overtro, virkelige personer og reklame. Jultomten er, ligesom den danske julemand, blevet skabt gennem overleveringer gennem tiden og har spillet forskellige roller.
I dag er julemanden en stor, rund mand klædt i rødt med langt hvidt skæg og en rungende, hjertelig ho ho ho-latter. Men sådan har det ikke altid været. I den nordiske mytologi fejrede de germanske kulturer Yule ved vintersolhverv. Dette er muligvis grundstenene, der i kombination med Englands Father Christmas, og den nederlandske biskop Sankt Nikolaus, har skabt den julemand vi kender i dag.
Den svenske jultomte er også en blanding af den amerikanske Santa Claus og gårdnissen eller husnissen, som i gammel svensk folketro eksisterede. Traditionen kom til Sverige fra USA i 1800-tallet, og i følge overtroen besøger julemanden hjemmet om eftermiddagen eller aftenen. Oftest kommer han dog i form af en udklædt slægtning eller faderen i familien. I Sverige bliver gaverne ikke lagt under træet, som de gør i Danmark, men deles i stedet ud af Jultomten og på gaverne er der ofte klistret et julevers.
Har man lyst til at besøge julemanden, så er det faktisk muligt! Dybt inde i hjertet af Dalarna kan man møde den svenske Jultomte. Her bor han med sine rensdyr og nisser. Man kan sågar besøge hans værksted, hvor alle julegaverne laves, kigge indenfor i hans lille julegavebutik og aflevere sin egen ønskeseddel.
Foto: Carolina Romare/imagebank.sweden.se
Allerede fra begyndelsen af november og frem til jul serverer de fleste svenske restauranter det elskede julbord - den klassiske traditionsrige svenske julebuffét. Svenskerne elsker deres julbord, og serverer det også til familien når de fejrer juleaften.
Julbordet består at mange forskellige typiske svenske kolde delikatesser. Lige fra forskellige former for marinerede sild, laks, paté, flæsk, julepølse, sylte, köttbullar, traditionelt knäckebröd, juleskinke, stegt prinskorv og lutfisk. Dertil kommer forskellige slags kål såsom grønkål, rødkål, brunkål og Jarnsons Fristelse, som er en kartoffelgratin med ansjoser. Herligheden skylles ned med snaps og julmust – en svensk alkoholfri læskedrik, der hvert år giver Coca Cola kamp til stregen i supermarkederne.
Til dessert spises der enten risgrynsgröt, altså risengrød, eller Ris á la Malta, der svarer til vores ris á la mande. Hertil er der knyttet en sjov tradition: den der får mandlen spås til at blive gift det kommende år.
Foto: Helena Wahlman/imagebank.sweden.se
Vil du læse mere om svensk julemad og julebag så kan du læse mere her.
Er du på udkig efter julegaver i Sverige skal du kigge efter julklappar. Før i tiden var gaver mere hemmelighedsfulde end de er i dag. Og gaver var ikke noget man ønskede sig, men noget man fik. Traditionen startede som en spøg på landet, hvor landsbyens unge på juleaften gik fra hus til hus, og bankede og klappede på døre og vinduer. Når nogen så åbnede døren, lå der en sjov gave, som fx en indpakket halmfigur med et vers, hvorpå der stod, hvorfor modtageren havde fået gaven. Det var vigtigt ikke at blive opdaget i at klappe døre, da versene på gaverne ofte kunne være grove. Man mener, at det er ud fra denne tradition, at gaverne har fået sig navn – julklapp.
Omkring det 19. århundrede blev det almindeligt med julegaver i de svenske borgerlige hjem. Forskellen fra i dag og dengang var, at personen der kom med gaverne var udklædt som julebuk. Julebukken stod udenfor og stampede i jorden og bankede på døren, som en levn fra gammel tid med julklappning. Det var også en tradition at efterlade en julegave ved døren hos den man var hemmeligt forelsket i. Man klappede på døren og forsvandt.
I dag er det jultomten der kommer med gaver til de svenske børn. Men til forskel fra Danmark lægges gaverne ikke under træet, men afleveres direkte af julemanden til børnene. Ofte står der et lille vers på gaverne som børnene skal læse højt – endnu et levn fra gammel tid.
Foto: Carolina Romare/imagebank.sweden.se
Der er mange grunde til at vende blikket mod vores naboland og kigge på deres hyggelige juletraditioner. Én af dem er helt klart deres mange traditionelle svenske julemarkeder, som allerede begynder i starten af november og varer helt frem til jul. En lang række af de smukke sydsvenske slotte og gårde inviterer hvert år til traditionelt julemarkeder, og den hyggelige tradition i historiske rammer er for alvor blevet et tilløbsstykke for danskerne.
Du kan læse vores guide om svenske julemarkeder her.
Foto: Liseberg
Den måske mest ikoniske svenske juletradition, er luciadagen d. 13. december med luciaoptog. Vi fejrer naturligvis også luciadagen i Danmark, men ikke i samme skala som i Sverige. Og faktisk er traditionen hverken svensk eller protestantisk. Santa Lucia er egentlig en katolsk helgeninde for lyset, som oprindelig kom fra Siracusa i Italien, og led martyrdøden i år 304.
Du kan læse hele historien om luciatraditionen her.
Foto: Cecilia Larsson/imagebank.sweden.se
Har du problemer med at komme i julestemning? Tag på en hyggelig udflugt til vores naboland, og læs om hyggelige juleaktiviteter i Malmø i denne guide.
Er du interesseret i andre svenske traditioner? Læs her om den hyggelige sommertradition, Midsommer.