Oplevelser for hele familien i Gøteborg
Gøteborg er utrolig velegnet for børnefamilier. Liseberg, Universeum og Alfon Åbergs Kulturhus er bare nogle, blandt mange fantastiske familieoplevelser der venter på at blive udforsket.
Liseberg forlystelsespark
Liseberg er en af Nordens største forlystelsesparker med mange forskellige forlystelser og attraktioner og, som noget helt centralt, en smuk og velholdt park fyldt med blomster til at danne rammen om hele oplevelsen.
Og det er ikke tilfældigt at parken er så populær. Den er nemlig spækfyldt med oplevelser. Der er sjov underholdning på scenerne for de mindste, forlystelser og rutsjebaner for børn i alle aldre, samt koncerter med store navne i løbet af sommeren. Samtidig ligger parken bekvemt og let tilgængeligt i Gøteborg.
Vil du overnatte eventyrligt med hele familien? Læs mere om Åby Hotel og deres Lisebergpakke lige her.
Universeum Science Center
Er du vild med natur, dyr og naturvidenskab? I Göteborg ligger Nordens mest besøgte science center, hvor børn og barnlige sjæle kan komme tæt på videnskaben og lege og opleve rummet, regnskoven og havet fordelt på hele syv etager.
Universeum er et stort sciencecenter i 7 etager, og er Nordens mest besøgte videnskabscenter. Hvert besøg er et lille eventyr. Her finder du dyr, natur, kemi, teknologi og masser af eksperimenter, samlet under et tag og er den perfekte oplevelse for hele familien.
Alfons Åbergs Kulturhus
De fleste børnefamilier kender Alfons Åberg og hans far. I Gøteborg har du mulighed for at komme helt tæt på Alfons – her har han nemlig hans helt eget Kulturcenter. Her kan børn lege, klatre og udforske huset, der er fuld af eventyr. Miljøerne og aktiviteterne er baseret på Gunilla Bergströms bøger. I kulturhuset, der er placeret i en gammel handelsbygning centralt i Gøteborg, kan børn og barnlige sjæle se børneteater, læse bøger i læsehjørnerne eller tage et hvil i caféen.