Pressekontakt
Find kontaktoplysninger til Øresundsbrons pressekontakter i presserummet.
Pressekontakt
Find kontaktoplysninger til Øresundsbrons pressekontakter i presserummet.

Vi er brobyggere. Ikke kun i stål og beton, men i det, der binder os sammen og får en hel region i bevægelse.
Broen er ikke bare infrastruktur. Den er en forudsætning for arbejde på tværs af grænsen og for en region, der skal hænge sammen.
Derfor rækker vores ansvar længere end selve broen.
Øresundsbron bidrager til en mere bæredygtig region. Energiforbruget er halveret, der produceres vedvarende energi, og Peberholm viser, at biodiversitet kræver, at vi tænker langsigtet. Det samme gælder broen. Dens levetid er forlænget, så forbindelsen kan holde i 200 år. For noget af det mest bæredygtige, vi kan gøre, er at passe på det, der skal holde længe.
Broen forbinder hverdage og arbejdsmarkeder og gør det muligt at bo ét sted og arbejde et andet. Men når regler og systemer skaber barrierer, svækkes forbindelsen – og tilliden til, at regionen hænger sammen. Derfor er ambitionen mobilitet, der er reel, brugbar og tryg. Mobilitet, man kan regne med – hver dag.
I en verden, der forandrer sig, skal Øresundsbron være en sikker forbindelse. Stabil i sit fundament. Altid i bevægelse med tiden. Det kræver ansvarlig styring, samarbejde i regionen – og beslutninger, der føres ud i livet. Vi tager ansvar for det, vi kan påvirke direkte, fra drift og vedligehold til investeringer som solceller på broen. Og vi bidrager dér, hvor løsninger kræver fælles handling – kapacitetsudvidelser, mobilitet og de vilkår, der skal sikre, at broen også i fremtiden er en stabil livsnerve i Øresundsregionen.
Vi vil styrke forbindelsen til en endnu mere sammenhængende, konkurrencedygtig og bæredygtig region. Ikke kun for os, men for de næste generationer.
Øresundsbron er ikke bare vores forbindelse. Men vores forbindelse til fremtiden.