Vigtig information hvis du skal passere broen med ukrainsk bil, nødhjælp eller flygtninge

Fra den 1. marts 2022 og frem til andet oplyses kan personbiler med ukrainsk nummerplade køre over Øresundsbron uden at betale. Transport med nødhjælp eller flygtninge skal godkendes på forhånd for at få tilladelse til at passere uden at betale.

Følgende regler gælder frem til andet oplyses

Personbiler med ukrainsk nummerplade

Når en personbil med ukrainsk nummerplade ankommer til kørebanen med kontantbetaling ved betalingsanlægget på Øresundsbron, kan den køre igennem uden at betale, såfremt der findes et humanitært formål med passagen. 

Transport med nødhjælp og flygtninge

Ved transport med nødhjælp eller flygtninge kræves det, at man på forhånd kontakter Øresundsbrons kundeservice via mail (kontakt@oresundsbron.com) med en tydelig beskrivelse af, hvad I skal, hvornår I skal køre, og hvornår I planlægger at køre retur. Kontakt kundeservice i god tid inden I krydser Øresundsbron, gerne mindst et døgn i forvejen. Kundeservice har ikke mulighed for at besvare henvendelser lørdag og søndag - planlægger du at rejse i løbet af weekenden, skal du kontakte kundeservice senest fredag kl. 12. Det er ikke muligt at få tilladelsen ved Øresundsbrons betalingsanlæg. 

Kontakt
kontakt@oresundsbron.com

Øresundsbron oplyst i de blå og gule farver fra det ukrainske flag.