Pylonkamera
Se billeder direkte fra Øresundsbrons pyloner.

Brobelysningen
Øresundsbrons pyloner er som standard oplyst i hvidt lys, men ved særlige lejligheder lyser vi broen op i forskellige farver og scenarier. Vores brobelysning tager udgangspunkt i de officielle flagdage i henholdsvis Danmark og Sverige samt dage, som konsortiet har besluttet at markere.
Opdatering: Øresundsbro Konsortiet slukker for brobelysningen på grund af energikrisen. Pylonerne er kun oplyst kun fra kl. 18-22 på flagdage, kl. 16-22 til advent og jul samt kl.18-03 til nytår.
Brobelysning tager udgangspunkt i de officielle flagdage i Danmark og Sverige samt dage, hændelser og højtider som konsortiet ønsker at gøre særlig opmærksom på. Belysningskalenderen opdateres ved hvert årsskifte og løbende ved behov.Vejr og vind kan gøre det svært at se brobelysningen på afstand. Det gælder især hvis pylonernes beton er fugtig eller der er tåget eller diset ved højbroen. Derfor findes der desværre ingen garanti for, at man kan se brobelysningen tydelig fra land.
Brobelysningen
Øresundsbrons nye pylonbelysning havde premiere på broens 20-årsdag den 1. juli 2020. Både energieffektivitet og æstetik vejede tungt i designet af den specialdesignede og dynamiske belysning.
Højbroens belysning er specielt designet til at kunne klare de særlige vind- og vejrforhold der er på Øresundsbron. Vores nye pylonbelysning giver et finere og mere ensartet lys på pylonerne.
Smalstrålearmaturer minimerer lysforureningen og sparer dermed også energi. Øresundsbro Konsortiet regner med, at den nye belysning, der kan styres og dæmpes efter behov, giver en energieffektivitet på op til 80 procent sammenlignet med den tidligere belysning, som blev installeret i næsten 20 år.
Brobelysningen er designet til ikke at forstyrre trafikken på vejbanen, i luften eller til søs.