Øresundsbron slog flere trafikrekorder i 2025
Lastbiltrafik og fritidsrejser over Øresundsbron satte trafikrekorder i 2025. Med 8.003.000 passager blev årsrekorden også slået. Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdiregulering 1.736 millioner DKK – en stigning på 100 millioner DKK i forhold til 2024.

Vejtrafikken på Øresundsforbindelsen steg med 5,5 procent i forhold til 2024, og der blev i gennemsnit foretaget 21.925 passager pr. dag. Den gennemsnitlige daglige trafik korrigeret for skudåret 2024 steg med 6 procent.
– Aldrig før har brotrafikken været så stærk som i 2025. Vi satte årsrekord i antal passager for andet år i træk. Alle trafiksegmenter er steget i forhold til sidste år, og der er sat rekorder for både lastbiler og fritidsrejser, siger Linus Eriksson, administrerende direktør i Øresundsbron.
Pendling i bil over broen er steget mest. Den steg med 9,1 procent i 2025 i forhold til året før. Ved udgangen af december var der ca. 6 procent flere pendleraftaler end på samme tidspunkt i 2024.
– Pendlingen er en af de stærkeste drivkræfter bag større integration i regionen, fordi folk lever på den ene side af broen og arbejder på den anden. Vi registrerede i 2025 et rekordstort antal pendlerture, men der var også betydeligt flere pendlere, siger Linus Eriksson.
Fritidstrafikken slog nye rekorder i 2025. Både den danske og den svenske fritidstrafik med ØresundGO-rabataftalen steg: De svenske kunders fritidsrejser steg med 5 procent, og den danske fritidstrafik steg med 7 procent.
Kontanttrafikken steg med 3 procent i løbet af året, især drevet af flere tyske fritidskunder. Den tyske trafik steg med 6 procent i 2025 i forhold til året før.
Med 605.900 passager for lastbiler over ni meter blev den tidligere lastbilrekord fra 2022 (597.559 passager) slået.
– Lastbiltrafikken fortsætter med at vokse, og markedsandelen stiger. Den regionale trafik mellem Danmark og Sverige stiger, mens transittrafikken til og fra Nordeuropa er faldet en smule i 2025, siger Linus Eriksson.
Der blev i 2025 foretaget ca. 1.440.000 passager med elbil over Øresundsbron, sammenlignet med 990.000 elbiler i 2024, hvilket er en stigning på 45 procent. Andelen af elbiler i perioden januar-december 2025 udgjorde ca. 18 procent af den samlede vejtrafik.
Fakta: Indtægter og udgifter
- Vejtrafikindtægterne steg med 94 millioner DKK til 1.861 millioner DKK i forhold til 2024.
- Jernbaneindtægterne på 598 millioner DKK er indekserede og påvirkes derfor ikke af trafikmængden.
- Øresundsbro Konsortiets driftsomkostninger steg med 33 millioner DKK til 310 millioner DKK i forhold til 2024. Det er i overensstemmelse med forventningerne og skyldes øget aktivitet, prisstigninger og valutakurseffekter på driftsomkostninger i SEK.
- Renteudgifterne faldt fra 151 til 125 millioner DKK på grund af lavere gæld.
Fodnote: Udviklingen i togtrafikken over Øresundsbron præsenteres i Øresundsindex
Udvikling af vejtrafikken i 2025
|
Trafik per dag 2025 |
Trafik per dag 2024 |
Udvikling (%) |
Udvikling (antal) |
|
|
Personbiler* |
19.838 |
18.682 |
6,2 % |
1.156 |
|
ØresundGO |
7.534 |
7.054 |
6,8 % |
480 |
|
ØresundBUSINESS |
2.662 |
2.604 |
2,2 % |
58 |
|
ØresundPENDLER |
6.006 |
5.503 |
9,1 % |
503 |
|
Kontant |
3.636 |
3.521 |
3,3 % |
115 |
|
Godstrafik** |
1.935 |
1.870 |
3,5 % |
65 |
|
Lastbiler > 9 m |
1.660 |
1.612 |
3,0 % |
48 |
|
Varebiler 6-9 m |
275 |
258 |
6,6 % |
17 |
|
Busser |
152 |
140 |
8,6 % |
12 |
|
Totalt |
21.925 |
20.692 |
6,0 % |
1.233 |
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2025. Togtrafikkens udvikling præsenteres i Øresundsindex.
* Personbiler inkluderer personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
** Godstrafik inkluderer alle godstransporter fra 6 meter.
Markedsandele indenfor Øresundstrafiken*
|
Markedsandel i procent |
Udvikling i procent-point |
|
|
Personbiler |
87,4 |
0,5 |
|
Godstrafik >6 m. |
65,1 |
2,1 |
|
Busser |
85,9 |
1,4 |
|
Totalt |
84,8 |
0,8 |
* Gælder i perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025, hvilket er den seneste periode med aktuelle data fra Danmarks Statistik. Udvikling i forhold til oktober-september i 2023/24.
Hovedposter i perioden (millioner DKK)
|
Jan-dec |
Jan-dec |
Udvikling |
|
|
Indtægter vej |
1.861 |
1.767 |
94 |
|
Indtægter jernbane |
598 |
589 |
9 |
|
Øvrige indtægter |
21 |
22 |
-1 |
|
Indtægter i alt |
2.480 |
2.378 |
102 |
|
Driftsomkostninger |
-310 |
-277 |
-33 |
|
Andre driftsomkostninger |
-1 |
-10 |
9 |
|
Afskrivninger |
-308 |
-304 |
-4 |
|
Resultat af primær drift |
1.861 |
1.787 |
74 |
|
Finansielle poster |
-125 |
-151 |
26 |
|
Resultat før værdireguleringer |
1.736 |
1.636 |
100 |
|
Værdiregulering, dagsværdieffekt netto* |
351 |
71 |
|
|
Værdiregulering, valutakurseffekt netto* |
-76 |
37 |
|
|
Periodens resultat |
2.011 |
1.744 |
|
* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver værdiansættes til deres markedsværdi med løbende bogføring af værdireguleringen i resultatopgørelsen under finansielle poster. Markedsværdireguleringen påvirker imidlertid ikke virksomhedens tilbagebetalingsevne.
Kontakt
