Øresundsbron lyser op under Copenhagen Light Festival
"Lys Over Øresund" er Øresundsbrons bidrag til Copenhagen Light Festival fra den 31. januar til og med den 23. februar 2025. I anledning af Øresundsbrons 25-års jubilæum i 2025 bliver broens 203,5 meter høje pyloner oplyst i år til Copenhagen Light Festival, der er kendt for sine spektakulære lysinstallationer.

Som en del af Copenhagen Light Festival vil Øresundsbrons 25 års jubilæum blive markeret med en specialbelysning på broen med titlen "Lys Over Øresund".
Lysdesignet genskaber de magiske, gyldne og blå øjeblikke, der opstår ved solnedgang og solopgang. De smukke stunder, hvor himlen og broen fyldes med farver og spejlinger i Øresund.
Øresundsbrons fire pyloner vil blive oplyst i skiftende farver med en blød overgang, inspireret af skiftet i lyset ved daggry og skumring.
Praktisk information: Belysningen kan opleves hver aften mellem kl. 17:00 og 22:00 fra 31. januar til og med 23. februar 2025. Lyset ændrer sig over cirka 7 minutter, og en lyscyklus varer i alt 25 minutter. Derefter skifter det til almindeligt hvidt lys i 5 minutter, inden belysningen begynder igen hver hele og halve time.
Kontakt
