Øresundsbron lancerer Gustav – en maskot for ØresundGO
Gustav er Øresundsbrons nye brandmaskot. Han er en omsorgsfuld, optimistisk og charmerende havfugl, der skal styrke kendskabet til ØresundGO; en rabataftale, der sikrer den laveste pris med bil over Øresundsbron.

Lanceringen af maskotten Gustav d. 21. maj markerer starten på en ny brandplatform, der er udviklet i samarbejde med EssenceMediacom, Øresundsbrons marketingbureau siden 2023.
Gustav er en animeret 3D-figur, der personificerer ØresundGOs kerneværdier: en fleksibel, let og enkel rejseoplevelse, der samtidig er økonomisk fordelagtig. Som indfødt i Øresundsregionen deler Gustav naturligt habitat med ØresundGOs kunder og kommer til at fungere som både guide og historiefortæller.
Som havfugl ser Gustav Øresund fra oven - ikke som en grænse, men som et bindeled mellem to lande fulde af muligheder. Han flyver forrest og viser vejen, præcis som ØresundGO åbner døren til oplevelser på begge sider af sundet.
– Med Gustav har vi haft en ambition om at styrke ØresundGO ved at skabe et tydeligt og attraktivt brand. Gustav hjælper os med at forklare, hvad ØresundGO står for og tilbyder, siger Jenny Olsson, Marketingchef hos Øresundsbron.
– Vores nye brandmaskot er designet til at skabe en ensartet oplevelse af brandet i alle kommunikationskanaler, hvilket bidrager til øget genkendelighed og engagement for ØresundGO. Gustavs unikke udtryk skiller sig ud fra mængden, hvilket vi forventer resulterer i en større effekt og øget opmærksomhed.
Ud over at skulle kommunikere direkte og klart om ØresundGO-produktets fordele og værdi, skal han også inspirere kunderne til at udforske de mange oplevelser, der venter på begge sider af sundet.
– Gustav er inspireret af en charmerende, rejseglad guide, der er energisk, livlig og optimistisk. Han udstråler en klog og prisbevidst attitude, der gør ham troværdig i en branding sammenhæng. Han er oprigtig, venlig og moderne – og kommunikerer altid med et glimt i øjet. Vi tror, at både danskere og svenskere vil holde af ham, siger Jenny Olsson.
Danskere og svenskere kommer til at møde Gustav på tværs af en bred vifte af kanaler, herunder Adressable TV, udvalgte Out Of Home placeringer, radio, online display og SoMe, samt i nyhedsbreve og på oresundsbron.com.
– Vi er utroligt stolte af samarbejdet med Øresundsbron og at have været med til at bringe Gustav til live. Vi har opbygget et partnerskab, hvor vi kan udfordre hinanden og skabe innovative løsninger sammen, der flytter nålen, siger Lise Heiselberg, Sr. Insight & Strategy Lead hos EssenceMediacom Danmark.
Se kampagnen her: https://www.oresundsbron.com/da/private/oresundgo
Fakta: ØresundGO
ØresundGO var tidligere kendt som BroPass, men i begyndelsen af 2023 blev produktet opdateret og fik et nyt navn. ØresundGO er en rabataftale, der altid giver den laveste pris, når man kører i bil over Øresundsbroen. ØresundGO-kunder får altid mindst halv pris, hver gang de kører over broen. De kan køre direkte gennem betalingsanlægget uden at stoppe, 24 timer i døgnet. Rabatter på oplevelser på den anden side af sundet indgår også i produktet.

Kontakt

Links