Øresundsbron indgår nye rammeaftaler for digital udvikling
Arbejdet med at forenkle og forbedre den digitale kunderejse hos Øresundsbron fortsætter. Efter et udbud har Øresundsbron indgået flerårige rammeaftaler med seks leverandører, som styrker både produktudviklingen og den interne IT-infrastruktur.

– Gennem et netværk af leverandører med forskellige kompetencer skaber vi fleksibilitet og innovationskraft til digitalisering, hvilket bidrager til at gøre det nemmere for både privat- og erhvervskunder, siger Bengt Hergart, chef for digitalisering og IT hos Øresundsbron.
Aftalerne er en del af en større satsning på at modernisere Øresundsbrons digitale platforme og fremtidssikre den digitale udvikling.
Øresundsbron har indgået fireårige rammeaftaler med Consid AB, Solita A/S og Immeo P/S om levering af komplette produkt- og projektteams med helhedsansvar.
Consid har fået tildelt en indledende opgave med at bemande produktteams til Øresundsbrons web og app samt til en dataplatform. Solita får opgaven med at bemande et produktteam til dataintegrationer.
For at imødekomme behovet for specialist- og konsulentydelser inden for digital udvikling har Øresundsbron desuden indgået fireårige rammeaftaler med HiQ International AB, Castra Group AB og emagine Consulting AB.
– Vi har fået en meget positiv respons på vores udbud og føler os styrket i forhold til den fremtidige udvikling med de partnere, vi nu har indgået aftaler med, siger Bengt Hergart.
Rammeaftalerne har et loft på 400 millioner SEK og markerer starten på et tæt samarbejde mellem Øresundsbrons teams og de nye leverandører.
Kontakt
