Kraftig stigning i antallet af elbiler over Øresundsbron
Andelen af elbiler, der kører over Øresundsbron, er steget fra 7 procent i januar 2023 til 15 procent i november 2024.

I perioden januar-november 2024 kørte omkring 900.000 elbiler over broen. Til sammenligning kørte 600.000 elbiler over Øresundsbron i samme periode i 2023, hvilket svarer til en stigning på 50 procent fra 2023 til 2024.
– Hver måned siden vores målinger begyndte, er andelen af elbiler steget. Målingen af andelen af elbiler startede i januar 2023 ved at matche køretøjsregistret med nummerpladeaflæsningen ved betalingsanlægget, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør på Øresundsbron.
Andelen af elbiler er særligt høj i morgenmyldretiden på hverdage.
– I morgenmyldretiden, hvor vores pendlerkunder kører mest, er andelen nogle gange oppe på 20 procent, siger Bengt Hergart.
Kontakt


Pressekontakt
Find kontaktoplysninger til Øresundsbrons pressekontakter i presserummet.