Fem trafiktendenser på Øresundsbron i 2023
Her kaster Øresundsbron et tilbageblik på fem tydelige trafiktendenser for 2023.

Grønne passager stiger kraftigt
Togtrafikken over broen kører på fossilfri strøm, men vejtrafikken blev grønnere i løbet af 2023. Andelen af køretøjer, der kører på el eller brint, steg med over 55 procent mellem januar og december 2023.
Andelen af grønne passager for vejtrafikken på Øresundsbron – inklusive både personbiler og godstransport – udgjorde 11 procent i december (indtil den 20. december). Det kan sammenlignes med 7 procent i januar 2023. På hverdagsmorgener og i myldretrafikken om eftermiddagen, hvor vores pendlere kører mest, er andelen af fossilfrie køretøjer endnu højere.
Flere trafikrekorder om sommeren
Øresundsbron satte flere trafikrekorder sommeren 2023. Trafikrekorder for dag, weekend og uge blev sat første gang i midten af juli. Men det varede kun en uge, før nye rekorder blev registreret. Med i alt 923.496 passager i juli blev den bedste månedsrekord nogensinde sat i broens historie. Dermed blev det seneste månedsrekord fra juli 2019 slået med hele 65.921 passager.
Rekordstærk dansk fritidstrafik
Dansk fritidstrafik over Øresundsbron nåede rekordniveauer i 2023. Kronekursen og øget interesse for ferie i nærområdet vurderes at være nogle af de vigtigste forklaringer. Samlet set var fritidstrafikken med ØresundGO-aftale cirka 14 procent højere i 2023 sammenlignet med 2022, og det er primært danske ØresundGO-kunder, der opretholder fritidstrafikken på det høje niveau. Dansk fritidstrafik over Øresundsbron blev 23 procent højere sammenlignet med sidste år, mens der ses en nedgang på 5 procent i den svenske fritidstrafik i perioden.
Nedgang i godstrafik
Samtidig med at fritidstrafikken steg kraftigt over Øresundsbron, var der en nedgang i lastbiltrafikken i 2023. Tendensen begyndte i det andet kvartal og fortsatte resten af året. Samlet set faldt lastbiltrafikken med 2 procent i 2023 sammenlignet med 2022. Nedgangen kommer efter en lang periode, hvor lastbiltrafikken på Øresundsbron har ligget relativt højt, selvom både corona- og energikrisen har udfordret markedet.
Mange pendlere med nyt pendlerkort
Pendlerne kørte lidt mere til og fra arbejdet i 2023 sammenlignet med året før, men begyndelsen af 2022 blev påvirket af coronarestriktioner.
Pendlertrafikken over Øresundsbron ligger forholdsvis stabilt på et niveau cirka 10-15 procent lavere end i 2019, hvilket betragtes som en effekt af nye rejsemønstre med mere hjemmearbejde og flere digitale møder. Lanceringen af ØresundPENDLER+ – et pendlerkort med ubegrænsede passager til en fast pris – blev en succes. Cirka 1.500 kunder købte det 30-dages periodekort hver måned, og cirka 20 procent af alle pendlerpassager gennemføres med periodekortet.
Foreløbig udvikling af vejtrafikken i 2023
Trafik |
Trafik per dag 2022 |
Udvikling (%) |
Udvikling (antal) |
Trafik |
Udvikling (%) |
|
Personbiler* |
17.968 |
16.379 |
9,7 % |
1.589 |
18.621 |
-3,5 % |
ØresundGO |
6.728 |
5.912 |
13,8 % |
816 |
6.713 |
0,2 % |
ØresundBUSINESS |
2.612 |
2.148 |
21,6 % |
464 |
2.974 |
-12,2 % |
ØresundPENDLER |
4.862 |
4.641 |
4,8 % |
221 |
5.496 |
-11,5 % |
Kontant |
3.766 |
3.678 |
2,4 % |
88 |
3.438 |
9,5 % |
Godstrafik** |
1.845 |
1.946 |
-5,2 % |
-101 |
1.641 |
12,4 % |
Lastbiler > 9 m |
1.601 |
1.637 |
-2,2 % |
-36 |
1.404 |
14,0 % |
Varubiler 6-9 m |
244 |
309 |
-21,0 % |
-65 |
237 |
3,0 % |
Busser |
130 |
109 |
19,3 % |
21 |
161 |
-19,3 % |
Totalt |
19.943 |
18.434 |
8,2 % |
1.509 |
20.423 |
-2,4 % |
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2023. Togtrafikkens udvikling præsenteres i Øresundsindex/Trafikstatistik i begyndelsen af 2024.
* Personbiler inkluderer personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
** Godstrafik inkluderer alle godstransporter fra 6 meter.
Kontakt

