PressemeddelelseInvalid Date

De danske og svenske kongepar mødes på Øresundsbron

Øresundsbrons 25-års jubilæum markeres den 1. juli med deltagelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark samt Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige.

Billede af Øresundsbronn oplyst om natten med farvet lys.
H.M. Kong Frederik X og H.M. Dronning Mary mødes med H.M. Kong Carl XVI Gustaf og H.M. Dronning Silvia på Peberholm den 1. juli 2025.

– Med stolthed og ære byder vi kongeparrene af Danmark og Sverige velkommen til Øresundsbrons jubilæumsfejring. Vi glæder os til at fejre denne milepæl sammen og se tilbage på årene, hvor vores lande har været forbundne, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron.

Som en del af fejringen den 1. juli 2025 vil H.M. Kong Frederik X og H.M. Dronning Mary mødes med H.M. Kong Carl XVI Gustaf og H.M. Dronning Silvia på den svenske side af forbindelsen.

Herefter vil kongeparrene køre i kortege over broen og gøre et stop på øen Peberholm midt i Øresund.

Ved indvielsen den 1. juli 2000 mødtes de daværende danske og svenske regentpar også på Peberholm. I august 1999, da den sidste del af broen blev monteret, mødtes den daværende Kronprins Frederik af Danmark og Sveriges kronprinsesse Victoria på højbroen.

Øresundsbrons åbning markerede begyndelsen på udviklingen af en fælles region mellem de to lande. De visioner, der blev fremlagt i indvielsestalerne i år 2000, er siden blevet til virkelighed. Hver dag styrkes båndene over sundet gennem den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Medierepræsentanter er velkomne til at ansøge om presseakkreditering via denne formular. 

Kontakt

John Alexander SahlinPresseansvarlig

Kundeservice 
Du er altid velkommen til at kontakte Øresundsbrons kundeservice.

Kontakt kundeservice

 

Pressekontakt 
Find kontaktoplysninger til Øresundsbrons pressekontakter i presserummet.

Pressekontakt

 

Øresundsbrons logo i blå, grønne og sorte farver