Kan jeg bruge min BroBizz på Øresundsbroen?
Ja, du kan bruge din BroBizz på Øresundsbroen. Med en BroBizz kan du nemt og hurtigt betale for din passage over Øresundsbroen uden at stoppe ved betalingsanlægget. Når du bruger din BroBizz på Øresundsbroen, registreres din passage automatisk.
Hvis du ofte rejser mellem Danmark og Sverige, kan du med fordel koble din BroBizz til en ØresundGO-rabataftale. På den måde får du adgang til den attraktive ØresundGO-rabat og dermed en lavere pris, hver gang du kører over Øresundsbroen. Du kobler din BroBizz til en ØresundGO-aftale hos BroBizz (brobizz.com) via deres selvbetjening.
Når din BroBizz er tilkoblet en aktiv ØresundGO-rabataftale, registreres dine passager automatisk i betalingsanlægget, og du kører nu til den rabatterede ØresundGO-pris.
Bemærk: Der kan gå op til 24 timer fra oprettelsen af din ØresundGO-aftale, til du kan bruge din BroBizz på Øresundsbroen med rabat. Hvis du kører over Øresundsbroen, før aftalen er aktiv, bliver din passage afregnet til den gældende normalpris.