Hvorfor har jeg brug for to aftaler?
På denne side:
Betalingsveje i Europa – før og nu
Betalingsformidlerens rolle
Operatøren – dette står Øresundsbron for
Mit Konto – samlet overblik fra både udsteder og operatør
Resumé
For at kunne køre over Øresundsbron med rabat skal du have to aftaler:
En aftale med en betalingsformidler – det er det firma, der håndterer betalingen.
En rabataftale med Øresundsbron, som er operatøren – det er os, der giver dig rabat på din rejse over broen.
Her forklarer vi hvorfor.
Betalingsveje i Europa – før og nu
Det har tidligere været besværligt at køre på betalingsveje i Europa. Hver vej havde sit eget betalingssystem, og du skulle have forskellige aftaler og udstyr til forskellige veje. Nogle steder betalte man kontant, andre krævede en bizz, og nogle brugte mærkater i forruden.
Siden 2019 kan du bruge én betalingsløsning på tværs af flere betalingsveje i Europa – selvom de drives af forskellige selskaber. Det sker gennem en betalingsformidler under EU’s fælles system kaldet EETS. Systemet er stadig under udvikling, men Øresundsbro Konsortiet er allerede en del af det.
EETS-direktivet skelner mellem betalingsformidler og operatør. Men hvad betyder det for dig?
Betalingsformidleren håndterer betaling af vejafgifter
En betalingsformidler er det firma, du har din betalingsaftale med. De sørger for, at du kan betale vejafgifter til forskellige operatører, enten med dit nummerplade eller en elektronisk enhed som en bizz.
Øresundsbro Konsortiets egen betalingsformidler hedder ØresundPAY, men du kan frit vælge en anden. Så længe din betalingsformidler har en aftale med Øresundsbron, får du adgang til vores rabatter.
Se den aktuelle liste over godkendte betalingsformidlere her: [link]
Se også hvor ØresundPAY gælder (åbner i nyt vindue) [link]
Det her står Øresundsbron for
Øresundsbron er operatøren. Vi har ansvar for selve broen og betalingsanlægget – det vil sige drift, vedligeholdelse og at alt fungerer, når du kører over.
Vi tilbyder også rabataftaler som ØresundGO, som giver dig lavere pris på dine rejser. Men vi håndterer ikke din betaling – det gør din betalingsformidler.
Mit Konto – samlet overblik
I Mit Konto får du information både fra operatøren (Øresundsbron) og din betalingsformidler. Du kan se dine aftaler, om de er aktive, hvilke køretøjer du har tilknyttet, og hvordan du har brugt dem.
Har du ØresundPAY?
Så kan du nemt tilføje, ændre og fjerne køretøjer direkte i Mit Konto. Du ser alle dine rejser på betalingsveje tilknyttet ØresundPAY og kan opdatere dit betalingskort.
Har du en anden betalingsformidler?
Så skal du bruge deres hjemmeside for at opdatere oplysninger, f.eks. tilføje nummerplade eller bestille bizz.
Læs også: Hvordan fungerer ØresundGO?, Skal jeg bruge en billet, hvis jeg har ØresundGO?