Hvordan kan jeg betale for min tur over Øresundsbron?
Hvis du ikke har en bizz eller nummerpladeaflæsning via en rabat aftale (fx. ØresundGO), kan du betale enten kontant eller med de fleste betalingskort i betalingsanlægget. Vi tager imod både danske og svenske kroner og flere typer betalingskort. Hvis du vil betale kontant, skal du benytte den gule bemandede bane, som er åben 24 timer i døgnet.
Betaling af billet online
Når du køber din onlinebillet, kan du betale med VISA, Mastercard/Eurocard og American Express (kun betaling i svenske kroner). Køber du din billet online, så får du 10% rabat og du kører nemt gennem betalingsanlægget uden at standse.
Betalingskortet skal være åbent for internationale betalinger, når du tegner aftale/køber onlinebilletten, men kan lukkes igen bagefter.
Hvilke betalingskort accepterer Øresundsbron?
Øresundsbron tager imod en række betalingskort, bl.a. VISA, Mastercard, American Express og udvalgte benzinkort.
Hvilke benzinkort tager Øresundsbron imod?
Øresundsbron tager imod betaling i betalingsanlægget med benzinkort fra Shell, Circle K (tidligere Statoil), OK/Q8, Q8, YX Danmark, Routex, DKV og UTA.
Betaling af fakturaer
Som privatkunde kan du ikke betale med faktura på Øresundsbron.