Pressekontakt
Find kontaktoplysninger til Øresundsbrons pressekontakter i presserummet.
Pressekontakt
Find kontaktoplysninger til Øresundsbrons pressekontakter i presserummet.

Bag enhver tryg og smidig rejse over broen findes mennesker, der arbejder døgnet rundt for at trafikken skal flyde sikkert. En af dem er Jopas Wulff, chef for Øresundsbrons trafikcenter. Han har arbejdet på Øresundsbron siden indvielsen i år 2000.
"Jeg er chef for broens trafikcenter. Sammen med trafiklederne arbejder jeg for at opnå høj tilgængelighed for vores kunder, uanset om det drejer sig om pendlere, fritidskunder eller transportvirksomheder. Jeg skal give personalet gode forudsætninger for at overvåge og håndtere trafikken døgnet rundt."
"Variationen er det bedste og sjoveste. Arbejdsdagene kan handle om alt fra ulykkeshåndtering og trafikstyring til teknologiudvikling og samarbejde med myndigheder på begge sider af broen. Mange tænker først 'men det er jo bare en vej, hvor svært kan det være?'. Men når de sætter sig ind i alt, hvad vi laver, bliver de fleste overraskede og imponerede over kompleksiteten."
"Spændingen og begejstringen op til broindvielsen glemmer jeg selvfølgelig aldrig. Men optagelserne af serien 'Broen' var også virkelig fedt. Jeg husker tydeligt forberedelserne til den første sæson, og hvordan vi hjalp til, så den ikoniske åbningsscene kunne gennemføres. Det er sjovt at have været en lille del af det, der hurtigt blev en international tv-succes."
"Gode og stærke relationer er at være brobygger for mig. Det sætter jeg pris på både på jobbet og privat. Jeg kan godt lide at kunne hjælpe til, hvor der er brug for det, og ikke kun inden for mit eget team. Der er så mange, både kolleger og samarbejdspartnere, der hver dag gør deres yderste for at trafikken skal flyde smidigt og sikkert."