Vinterdæk i Sverige og Danmark

I Sverige og Danmark gælder forskellige regler for brugen af vinterdæk og pigdæk i vintermånederne. Her kan du læse om forskellige love og regler vedrørende brugen af vinterdæk og pigdæk i begge lande.

Vinterdäck på snöigt underlag.

I Sverige er det lovpligtigt at bruge vinterdæk mellem 1. december og 31. marts ved vintervejr.

Vinterdæk i Sverige: regler og anbefalinger

I Sverige skal vinterdæk have en mønsterdybde på mindst 3 millimeter.

I Sverige er det lovpligtigt at bruge vinterdæk mellem 1. december og 31. marts, når der er vintervejr. Vintervejr omfatter sne, is, sjap eller rim på kørebanen eller i vejkanterne. Reglerne gælder også for udenlandske køretøjer, der rejser til eller gennem Sverige.

Vinterdæk kan være enten pigdæk eller friktionsdæk. Personbiler og lette køretøjer op til 3,5 ton skal have en mønsterdybde på mindst 3 millimeter. Lastbiler, busser og personbiler over 3,5 ton skal have en mønsterdybde på mindst 5 millimeter.

Siden d. 1. december 2024 skal vinterdæk være mærket med symbolet Three-Peak Mountain Snowflake (3PMSF).

Mellem d. 16. april og d. 30. september er brug af pigdæk forbudt, medmindre der er – eller forventes – vintervejr. Visse områder kan også have lokalt forbud mod pigdæk. Der findes undtagelser, for eksempel ved kørsel til syn eller for køretøjer ældre end 30 år.

Mellem d. 10. november og d. 10. april skal tunge lastbiler, tunge busser og eventuelle påhængskøretøjer være udstyret med vinterdæk eller tilsvarende udstyr – uanset vejrforhold.

Vinterdæk med symbolet 3PMSF (three peak mountain snow flake) som er godkendte i Sverige.

Foto: Transportstyrelsen

Vinterdæk i Sverige

I Sverige er brug af vinterdæk reguleret både efter dato og vejrforhold:
• Vinterdæk er påbudt ved vintervejr mellem d. 1. december og d. 31. marts.
• Personbiler skal have mindst 3 millimeter mønsterdybde. Tunge køretøjer skal have mindst 5 millimeter mønsterdybde.
• Vinterdæk skal være mærket med Three-Peak Mountain Snowflake.
• Pigdæk er forbudt mellem d. 16. april og d. 30. september, medmindre vintervejr er aktuelt eller forventet.
• Tunge lastbiler skal have vinterdæk fra d. 10. november til d. 10. april – uanset forhold.

Mere information om vinterdæk, regler og mærkninger findes hos Transportstyrelsen (transportstyrelsen.se).

Vinterdæk i Danmark: regler og anbefalinger

I Danmark er der ingen lov, der kræver brug af vinterdæk, men dæk på person- og varebiler skal altid have en mønsterdybde på minimum 1,6 millimeter – uanset vejrforhold.

Ved vintervejr anbefales det at køre med helårsdæk eller vinterdæk med en mønsterdybde på mindst 4 millimeter.

Den 1. juli 2025 blev Færdselsloven ændret, så bilister selv har ansvar for at vælge dæk, der passer til de aktuelle og forventede vejrforhold. Det anbefales, at man skifter til vinterdæk i god tid. Kører du uden vinterdæk på sne eller isslag, risikerer du en bøde ved kontrol.

Vinterdæk i Danmark

Der findes ingen faste datoer for brug af vinterdæk, men der er flere anbefalinger i forhold til vintervejr:
• Bilisten har ansvar for at bruge dæk, der passer til vinterføre. Forkert dæktype kan medføre bøde.
• Pigdæk er kun tilladt fra 1. november til 15. april.
• Minimum mønsterdybde ved vintervejr: 4 millimeter.

Hos Færdselsstyrelsen (fstyr.dk) findes mere information om dæk, der egner sig til forskellige vejrforhold.