Kultur & SightseeingSverige

Julemarkeder i Sverige 2025

Tag en pause fra juleræset hjemme, kør over broen og oplev de mange fantastiske julemarkeder Sverige har at byde på. Her kan du komme i julestemning på hyggelige julemarkeder i de smukt belyste handelsbyer, på gamle gårde, grotter og på skånske slotte. Vi giver dig et overblik over de bedste julemarkeder i Sverige 2025. (Guiden opdateres løbende for 2025)

Juleshopping i Malmø
Juleshopping i Malmø

Julemarkeder i Malmø

Vintermagi og julehygge på Gustav Adolfs Torg i Malmø

Oplev den ultimative julehygge til Malmø City Julemarked. Malmø er fyldt med gode juleoplevelser. Alene den smukke julebelysning i gågaderne og på de gamle torve i Malmøs centrum, er et besøg værd.

D. 27. november til d. 21. december tændes vinter- og julelysene i Malmø. Gustav Adolfs Torg er centrum for julehyggen, og her kan man helt frem til d. 18. december gå på opdagelse i de mange forskellige juleboder, der primært sælger lokalt- og regionaltproducerede varer. Her kan du købe håndværk, julepynt og god mad. Boderne har forskellige udstillere uge for uge, så der er nyt at se hver weekend. Du finder også stemningsfyldte fotopladser med forskellige lysinstallationer, så her er rig mulighed for at få gode billeder til din instagram.

Hvor: Gustav Adolfs Torg, Malmö
Hvornår: Søndag-torsdag fra d. 27. november - 21. december 2025
Pris: Gratis

Mitt Möllans julemarked

Er du til kunst, kultur, mad og vintagemode kreeret af lokale designere og madentusiaster? Så kig forbi Malmøs hippe julemarked ved Mitt Möllan. Mitt Möllan er en samling af butikker og spisesteder og ligger i en sidegade til det livlige Möllevångstorget i Malmø.

Hvor: Claesgatan 8, 214 26 Malmö
Hvornår: d. 29. - 30. november 2025
Pris: Gratis

Mitt Möllans julemarked

Besøgende nyder julemarkedet ved Katrinetorp, hvor den smukt pyntede røde bygning er dekoreret med guirlander og julekranse, mens folk udforsker boder og aktiviteter i den festlige atmosfære.

Jul på Slottet (Malmöhus Slott)

Malmöhus Slott danner ramme for et smukt og stemningsfyldt julemarked. Imellem de gamle bygninger sælges håndværk, grilles pølser og spises julemad. Børnene kan hilse på julemanden, lytte til musik og julehygge. Juletræet er pyntet i riddersalen, hvor der bydes op til dans. I kan også lytte til korsang eller køre en tur i hest og vogn.

Hvor: Malmöhusvägen 5-7, 211 18 Malmø
Hvornår: Søndag d. 30. november, 10-17
Pris: Gratis

Bondens egen julmarknad

Bønderne har også deres helt eget marked lige midt i Malmø. Lørdag d. 13. december fyldes Drottningtorget i Malmø med markedsboder og telte til Bondens egen julmarknad, hvor store og små madproducenter sælger økologiske og lokale råvarer til julens mange middage. Et populært madmarked blandt Malmøboerne, som desuden også sælger håndværk, økologiske julepølser, sennep fra Skåne, uld- og skindtøj.

Hvor: Drottningtorget, Malmö
Hvornår: 13. december 2025
Pris: Gratis

Julemarked på Katrinetorp

Julemarked på Katrinetorp

Anden weekend i december åbner Katrinetorp dørene til et imponerende julemarked, som er kendt som et af Sveriges smukkeste. I den gamle herregård fra 1800-tallet dufter der af både gran og gløgg, og fra de mange små boder sælges kunsthåndværk, antikviteter, julegodter og juledekorationer. I løbet af weekenden vil der være forskellige aktiviteter for børn og mulighed for at møde julemanden.

Hvor: Katrinetorp, Katrinetorps allé 1, Malmö
Hvornår: 5. - 7. december 2025. Fredag kl. 11.00 - 19.00. Lørdag og søndag kl. 10.00 - 17.00.
Pris: 100 SEK per person. Gratis for børn under 15 år.

Mangler du inspiration til andre juleoplevelser og julehygge, så læs vores guide "Oplev julehygge med en juletur til Malmø" her.

Håndlavede pølser hænger på et julemarked i Malmø, klar til salg med traditionelle etiketter, der fremhæver de lokale delikatesser og skaber en autentisk julestemning.

Skånsk julmässa på Hässleholm

På Hässleholm kan du opleve et ægte skånsk julemarked i smukke og historiske omgivelser. Her fejres julen med manér og de gamle svenske traditioner holdes i hævd. Over hundrede håndværkere og madproducenter mødes og viser deres fineste varer frem, kunsthåndværk af bedste kvalitet, hjemmelavet slik, julepølser og velduftende brød.

Hvor: Hovdalavägen 303, 281 35 Hässleholm
Hvornår: d. 21.- 23. november 2025. Fredag kl. 10.00 - 19.00. Lørdag kl. 10.00 - 18.00 og søndag kl. 10.00 - 16.00. 
Pris: 100 SEK per person. Gratis entré for børn under 13 år. Gratis parkering.
Til Skånsk julmässa på Hässleholm (Skanejul.se)

Julrunda på Söderslätt

Den 22. - 24. november kan du ikke kun opleve ét julemarked, men en hel rækker når Goda Livet på landet inviterer til Julrunda. Kig forbi de mange små gårdbutikker, caféer og specialbutikker der er fyldt med inspiration, julestemning og varme. Smag, prøv og mærk ved alle de lækre råvarer og håndværk. Og mangler du årets juledekoration, adventskrans eller en smuk krans til døren, så finder du det helt sikkert her. 

Hvor: Söderslätt og sydkysten
Hvornår: 14. – 16. november 2025
Pris: Gratis
Se hele programmet for Julrunda på Söderslätt her.

Norrviken oplyst til jul, med lysprojektioner, dekorerede buske og træer, der skaber en magisk og festlig atmosfære omkring den elegante bygning om aftenen.

Jul og vinter på Norrviken

I november og december kan hele familien tage til Juledrømme på Norrviken i Båstad. Parken og Villa Abelin er stemningsfyldt lyst op af tusindvis af lys, og du kan glæde dig til masser af musik, dufte, inspiration og overraskelser - og måske kommer julemanden også forbi. Her har du mulighed for at købe både hårde og bløde julegaver. Og i Orangeriet kan du prøve et traditionelt skånsk julebord.

HvorKattviksvägen 233, 269 91 Båstad
Hvornår: d. 5-7 og 12-14. december 2025. Billetter med tider skal forudbestilles.

Julestök på Kulturen i Lund

Kulturen i Lunds populære julearrangement er perfekt for hele familien. Her er der en fantastisk julestemning, og der er plads til både nye og gamle juletraditioner. I Præstgården, Blekingegården, Bosmålatorpet, Arbetarbostaden og Thomanderska huset kan I møde julen som den var i gamle dage. I husene fortæller historisk udklædte personer om julen før i tiden imens ilden i pejsene gnistrer og julebordene står dækket.

Hvor: Tegnérsplatsen 6, 223 50 Lund
Hvornår: d. 28-30. november 2025. Fredag kl. 16.00 - 20.00. Lørdag og søndag kl. 11.00 - 17.00.
Pris: 160 SEK per person, 100 SEK for pensionister, 100 SEK for studerende - Med ØresundGO får du 50% rabat på entré til Kulturen i Lund
Julen på Kulturen i Lund (Kulturenilund.dk)

Et julemarked i Kristianstad, hvor folk udforsker de mange boder på et snedækket torv, omgivet af julelys og en livlig, festlig atmosfære.

Jul i Skånes Djurpark

I den skønne Skånes Djurpark, der ligger en times kørsel fra broen, kan store og små juleelskere ikke kun opleve Skandinaviens fantastiske dyr, men også opleve en magisk Jul i Djurparken. I december måned er Skånes Djurpark svøbt ind i en særlig og helt magisk julestemning. Der bliver nemlig fejret jul i vildmarken, hvor familien kan opleve en julepyntet park, julegodte, kreative værksteder, aktiviteter og helt særlige dyreoplevelser.

Hvor: Jularp 150, 243 93 Höör
Hvornår: Fredag-søndag fra d. 29. november - 30. december 2025 (samt dagene mellem jul og nytår).

Julemarked i Kristianstad

D. 30. november 2025 inviterer den 400 år gamle by til hyggeligt julemarked. Årets hyggeligste tid indledes med at fylde byen med markedsboder, nisser, stemningsfuld musik, julens dufte og smage og ikke mindst masser af julestemning. 

Hvor: Lilla Torg, 291 31 Kristianstad
Hvornår:
 D. 30. november 2025
Pris: Gratis

Køb ØresundGO

Har du ikke en ØresundGO aftale? Med ØresundGO får du altid laveste pris på din tur over Øresundsbron samt fordelagtige tilbud i hele regionen..

Jul på Bosjökloster slott. En traktor med passagerer i nissehuer kører ud gennem portene.

Skånske juledage på Bosjökloster

Det er noget helt særligt at være på et slot ved juletid. På Bosjökloster Slott kan du komme i julestemning i smukke gamle historiske rammer. På slottet, i stalde og hvælvinger finder du dygtige kunsthåndværkere som f.eks. kurvemagere, smede, keramikere, dukkemagere og træskærere. Der er håndlavede stearinlys, brugskunst, smykker, halmfigurer, tøj, lammeskind og juledekorationer. Ved de lokale fødevareproducenter kan du købe specialiteter og julelækkerier som duftende friskbagt brød, hjemmelavet konfekt, ost og gode julepølser. 

Hvor: Bosjökloster Slott, Bosjökloster 111, 243 95 Höör
Hvornår: 28. - 30. november 2025. Fredag og lørdag kl. 11.00 - 17.00, søndag kl. 11.00 - 16.00.
Pris: 100 SEK per person. Gratis for børn under 18 år.
Gratis parkering

Se hele programmet for juledage på Bosjökloster her

Jul på Övedskloster

I løbet af ganske få år har julemarkedet på Övedskloster vokset sig til et af de største og mest populære julemarkeder i Sverige. Det er et hyggeligt julemarked i smukke omgivelser med stort fokus på lokalproducerede varer og lokalt forankrede produkter. Julemarkedet foregår på slottet Övedskloster som med sin park, borggård og alléer regnes til et af Sveriges fornemmeste rokoko-anlæg. Her kan du handle lokalproducerede råvarer samt håndværk fra Skåne. Du vil også kunne opleve Lucia-optog, hestevognskørsel, korsang, bondegårdsdyr og få mulighed for at deltage i skøjteløb, pølsegrilning og meget andet. 

Hvor: Övedskloster, Harlösavägen 585-15, 275 94 Sjöbo
Hvornår: Fredag d. 12. december kl. 15 - 20. Lørdag d. 13. december og søndag d. 14. december kl. 10 - 17 2025.
Pris: 110 SEK. Gratis for børn under 14 år.

Julemarked i Sverige på smukke Svaneholms Slot

Jul på Svaneholm Slot

Traditionen tro er der igen i år julemarked på Svaneholm Slot. I to dage fyldes slottet med julestemning, 50 udstillere viser deres bedste håndværk og i café-teltet kan man nyde varm gløgg, kaffe, Skåne æggekage, sild, sandwiches, boller etc. Her er også sjove aktiviteter for børnene, som blandt andet kan møde julemanden.

Hvor: Svaneholm Slot 21, 274 91 Skurup
Hvornår: 15.-16. november 2025
Pris: 50 kr. for voksen. Gratis for børn under 15 år.

Jul på Wrams Gunnarstorp

Jul på Wrams Gunnartorp er et af Skånes største julemarkeder, og det smukke gamle gods er de perfekte rammer for boder med julestads, godter og spændende kunsthåndværk. Levende lys og fakler tager imod, og som besøgende kan du se frem til masser af svenske juletraditioner, og nogle af landets bedste håndværkere og madboder med overflod af juledelikatesser.

Hvor: Wrams Gunnarstorpsvägen 1, 260 50 Billesholm
Hvornår: 31/10 - 2/11 2025. Torsdag kl. 12.00 - 20.00, fredag og lørdag kl. 10.00 - 18.00, søndag kl. 10.00 - 16.00.
Pris: 90 SEK per person. Gratis for børn under 12 år.
Gratis parkering

En julepyntet bygning i Liseberg, Göteborg, smukt oplyst med julelys og dekorationer, med rutsjebaner og forlystelser synlige i baggrunden under en klar nattehimmel.

Jul i Göteborg (ikke opdateret)

Gran, gløgg, masser af julemarkeder og frem for alt, millioner af julelys. Jul i Göteborg er noget helt særligt! Gå en tur gennem julevartegnet ”Ljusstråket” – en tre kilometer lang og fint dekoreret rute fra havnen til Göteborgs svar på Tivoli, Liseberg. Her venter et eventyr med isshows, lysende juletræer, et væld af boder med alt hvad hjertet begærer, samt bedårende vinterhvide Lisebergkaniner.

Kronhusboderne, der ligger lidt gemt bag de travle gader, oser af julehygge og byder på hyggelig juleshopping. Fra centrum kan I tage båden Paddan og nyde synet af den funklende by på vej til Liseberg.

Hvor: Götaplatsen, 402 22 Göteborg
Hvornår: --
Pris: Gratis

Jul i Liseberg

Ved juletid forvandles Liseberg, Nordens største forlystelsespark, til et glitrende juleeventyr. Gå på julegavejagt i de hyggelige boder på julemarkedet, se millioner af julelys, få varmen i de julepyntede karruseller, oplev Kaninlandet, se den smukke isballet eller aflevér din ønskeseddel til selveste julemanden. 

Hvor: Liseberg, Örgrytevägen 5, 402 22 Göteborg
Hvornår: 21. november - 30. december 2025. Se alle åbningstider her.
Pris: Priserne varierer. Se dem her.

Kosta Boda Art Gallery omgivet af snedækkede juletræer under et vinterlandskab, hvor julelys lyser op omkring bygningen og skaber en hyggelig julestemning.

Smålandsjul på Huseby

På det historiske Huseby Bruk i Småland afholdes der hvert år det største julemarked Sverige - Smålandsjul på Huseby med 170 udstillere byder de over 33.000 besøgende indenfor fordelt over 9 dage til at se, dufte og smage på julemad, smukt håndværk og unikt design. Sæt hele dagen af til at suge til dig i de i alt ni rum med julehåndværk, og husk også at se museet på det gamle gods, der er en af Smålands største attraktioner. Hver aften tændes 500 fakler og 200 juletræer som skaber en helt særlig stemning.

Hvor: Huseby Bruk, 340 32 Grimslöv
Hvornår: d. 8. - 16. november 2025. Lørdage kl. 10.00 - 20.00. Søndag og mandag kl. 10.00 - 18.00. Tirsdag til torsdag kl. 12.00 - 21.00. Fredag kl. 10.00 - 20.00.
Pris: 80-120 SEK

Se hele programmet for jul på Huseby Bruk her

Jul i Kosta

Tag på julemarked midt i Glasriget Kosta i Småland, hvor det kendte glasmærke Kosta Boda stammer fra. Millioner af lys funkler og lyser den smålandske skov op ved Kostas julemarked i november og december. Dyk ned i en verden af glaskunst, gå på marked, spis sukkeræbler og køb julegaver med rabat i Kostas Outlet.  

Hvor: Stora vägen 75, 36052 Kosta
Hvornår: 15. november - 31. december 2025. Torsdag – fredag kl. 12.00 - 19.00, lørdag 11.00 - 18.00, søndag kl. 11.00 - 17.00.

Læs hele programmet for Jul i Kosta her.

(Psssst! Vil du forlænge julehyggen med et lækkert spaophold i Småland? Book en overnatning hos Riverside Spa og få en skøn og afslappende oplevelse midt i juleræset)

Køb ØresundGO

Har du ikke en ØresundGO aftale? Med ØresundGO får du altid laveste pris på din tur over Øresundsbron samt fordelagtige tilbud i hele regionen..