• CLUB Øresund
  • Udforsk den grønne side af Malmø: 10 tips til grønne oplevelser i byen

Kultur & SightseeingSverige

Udforsk den grønne side af Malmø: 10 tips til grønne oplevelser i byen

Malmø er mere end blot en by - det er en naturoase, der byder på en masser af grønne oplevelser, aktiviteter og unikke muligheder for at fordybe sig i naturen i og omkring byen. Uanset om du er interesseret i grønne legepladser, genbrug, lækker grøn mad eller arkitektoniske perler, har Malmø noget at tilbyde.

Lad os guide dig gennem 10 tips, der vil give dig en autentisk og grøn oplevelse i denne skønne by lige på den anden side af Øresundsbron.

Grønt i Slottsträdgården, som er en åben have midt i Malmø.

Slottsträdgården er en skøn, grøn oase midt i Malmø.

Pause i Slottsträdgården

Nyd et øjeblik i det grønne i Slottsträdgårdens smukke økologiske små haver. Lyt til en guidet tur - Ljudguidningar - Malmö stad (malmo.se), tag et kig på det store insekthotel eller få noget at spise på det populære Slottsträdgårdens Café.

God secondhand-shopping hos Stadsmissionen Skåne

Hos Stadsmissionen finder du masser af spændende secondhand-fund til en fremragende pris! Stadsmissionens arbejder for velgørenhed i Skåne, og overskuddet fra salget af genbrugstøj og møbler går til dette arbejde. Læs mere her: Stadsmissionen Skåne.

Trendy Frisbeegolf

Er du også fanget af hypen omkring Frisbeegolf? I Malmø findes der to fine baner til frisbeegolf/discgolf - en i Bulltofta og en i Sibbarp. På Bulltofta motionscenter kan du købe og leje frisbees.

Torup

Bokskogen ligger kun 20 minutter fra broen og er et besøg værd!

Udflugt til Bokskogen i Torup

Bøgeskoven ved Torup er et unikt naturområde og rekreativt område, hvor man kan opleve både natur og kultur på samme tid. Stedet er perfekt til en dagstur med masser af frisk luft, aktiviteter og hygge i det fri - og så ligger det kun 20 minutters kørsel fra broen.

Læs mere: Oplev Bokskogen i Torup.

Lækre salatbowls og smoothies

Et stenkast fra Malmø Centralstation ligger Food Republic, der tilbyder lækre salatbowls og smoothies.

Malmøs stolthed - Falafel!

Falafel - Malmøs nationalret

Malmø er blevet kaldt falafelens hovedstad, og hvis du ikke har prøvet denne vegetariske ret endnu, er det virkelig på tide. Falafel består af fritterede boller, der typisk er lavet af kikærter, løg, frisk persille og/eller koriander, serveret sammen med grøntsager og saucer i et pitabrød eller indpakket i fladbrød. Prisen ligger omkring 50 kr og er en perfekt frokost til at tage med på farten.

Grønne legepladser

Lad dine børn udforske Malmøs grønne legepladser. I Malmø findes der flere fine temalegepladser med specialbyggede attraktioner. Hvad med at prøve Skogslekplatsen, Sagolekplasten eller måske Hav- och strandlekplatsen? Vil du vide mere, så finder du her en liste over alle Malmøs sjove legepladser: Temalekplatser - Malmö stad (malmo.se)

Produkter uden affald

Lige ved det hippe St. Knuts torv i Malmø finder du Sveriges første emballagefri butik, Gram. Her kan du købe lokal, økologisk mad og bæredygtige produkter uden emballage. Enten medbringer du dine egne genbrugsemballager, køber krukker i butikken eller får papirsposer til at bære dine varer hjem i.

Besøg Nemo og hans venner i Akvariet på Malmø museu,.

Under overfladen på Malmø museum

Besøg akvariet på Malmø museum og lær mere om fisk, frøer, slanger og andre spændende dyr. Gå ikke glip af den lille regnskov, hvor fugle flyver frit under loftet, og basiliskøgler kryber rundt.

Vintage og retro hos Mitt Möllan

I hjertet af Möllevången finder du Mitt Möllan, der er et levende mødested med restauranter, butikker og kreative kontorer. Her finder du blandt andet Beyond retro, modebrandet Phoenix and Friends og dejlige Iris retro.