Under broen flyder grænsen

Øresund kender ingen grænser. Hverken vandet eller dyrene skelner mellem Danmark og Sverige, hvor Øresundsbron spænder over et af Nordens mest følsomme havområder. 

Da broen blev bygget, var der en intens debat om dens miljøpåvirkning. Men byggeriet af Øresundsbron viste sig at være en model for, hvordan man bygger en megabro i følsom natur.

- Før og under byggeriet af broen blev der gjort en indsats for at lytte til bekymringer og videnskab om påvirkningen af havet. Øresundsbroen bør være en standard, når vi bygger i Øresund, siger Charlotte Carlsson, senior marinbiolog ved Länsstyrelsen i Skåne og medlem af Øresundsvandsamarbejdet.

I år fejrer Øresundsvandsamarbejdet 30 år. Länsstyrelsen i Skåne er en del af samarbejdet sammen med 21 danske og svenske kommuner omkring Øresund. Samarbejdet blev startet for at sikre et godt vandmiljø i Øresund og forbedre miljøet for fremtidige generationer.

– Man gjorde sig umage før og under byggeriet af broen ved at lytte til bekymringerne og videnskaben om indvirkningen på havet. Øresundsbron bør være en standard, når vi bygger i Øresund, siger Charlotte Carlsson. 

Broen strækker sig over et meget følsomt område for Øresunds dyre- og planteliv. I mange år udledtes der blandt andet masser af spildevand, inden der var etableret rensningsanlæg og viden om konsekvenserne. 

Et eksempel er torsken, der er helt afhængig af en bestemt saltbalance i vandet, så torskens æg kan holde sig flydende. Den balance kræver, at salt- og syreholdigt vand strømmer fra Nordsøen ned gennem Øresund og ud i Østersøen. 

Charlotte Carlsson fremhæver her broens såkaldte ’nulløsning’, hvor man byggede og kompenserede for broens effekt på miljøet. Blandt andet ved at flytte øen Peberholmen til sin nuværende placering og grave store huller i havbunden for at hjælpe gennemstrømningen. 

I dag er Øresund renere, og torskeæggene har en chance for at overleve endnu længere inde i Østersøen.

– Broen er en positiv historie, fordi man fra dansk og svensk side tidligt var klar over, at det ikke kun drejede sig om at fremme transporten mellem vores lande. Vi delte allerede dengang et fælles ansvar i og med Øresund. Øresundsvandsamarbejdet manifesterer det ansvar, hvor vi fortsat deler viden mellem de svenske og danske kommuner. Det skaber et mere retvisende billede af konsekvenserne, når vi foretager ændringer på hver side af sundet, siger Charlotte Carlsson. 

Grundtanken i Øresundsvandsamarbejdet er, at der ikke skelnes mellem dansk og svensk farvand, fortæller hun. 

– Øresund er et fælles gode. Havet binder os sammen i en naturlig symbiose på tværs af landegrænser. Hvad den ene kommune vælger at gøre med sit spildevand eller byggeri, påvirker alle os andre. Samarbejdet afspejler den indsigt, som kun bliver mere tydelig, jo mere viden vi får om havmiljøet og Øresund. 

Fakta: Mål for Øresundsvandsamarbejdet

• Udvikling i Øresundsregionen på et bæredygtigt grundlag, så tilstanden i Øresund forbedres.

• Naturligt forekommende arter og de forskellige dyresamfund i Øresund skal bevares, og deres livsbetingelser skal om nødvendigt forbedres.

• Rekreative udnyttelse af Øresund sker under hensyn till Øresunds miljø.

• Bæredygtig udnyttelse af Øresunds ressourcer (f.eks. fisk og råstoffer).

Kilde: Øresundsvandsamarbejdet