Rekordmange ynglefugle på Peberholm
Øresundsbrons kunstige ø, Peberholm, slår rekord med 40 ynglende fuglearter i 2024. Og bestanden af skestorke – som højst overraskende blev observeret for første gang sidste år – er stadig til stede på øen. Også fem plantearter er helt nye på øen, heriblandt den sjældne kvast-høgeurt og uldbladet kongelys.

– I år har vi observeret 40 ynglefuglearter, og vi har aldrig set så mange før. Vi har blandt andet set to par ynglende storspove, herunder et par på den sydlige side, som havde unger, siger Hans Ohrt, miljøspecialist på Øresundsbron.
Sammen med biologer og ornitologer har han igen deltaget i flere inventeringer på øen.
– Skestorken ankom tidligt til Peberholm i år. De første par ankom allerede i marts. En droneundersøgelse af bestanden viste 13 ynglende skestorke i maj. De udnytter forladte skarvreder på den sydlige side af øen, siger Hans Ohrt.
Øresundsbrons vision er at blive verdens mest bæredygtige bro. En af indsatserne er at bevare den stærke biodiversitet, som har udviklet sig på øen siden etableringen i slutningen af 90'erne.
Siden 2021 er der årligt foretaget naturplejende rydninger af buske og småtræer på knap 10 procent af øens areal med henblik på at bevare den stærke biodiversitet. Målet er fortsat at tiltrække fugle og planter, der trives i åbne og lyse områder, som tidligere forsvandt i takt med, at vegetationen voksede.
– Naturen på øen vil stort set fortsætte med at passe sig selv som før, og det er vigtigt, at vi beskytter den og ser, hvordan den udvikler sig uden menneskelig indblanding. Men ved forsigtig rydning kan vi se, at flere af de arter, der tidligere forsvandt, nu er glædeligt vendt tilbage, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør på Øresundsbron.
Tre år efter at de naturplejende indsatser begyndte, fremhæver Hans Ohrt, at især fuglelivet er blevet begunstiget.
– Det ryddede område har fungeret godt for ænder og vadefugle med ynglende viber, storespove, store præstekraver, strandskader, stormmåger, sildemåger, hættemåger og sølvmåger. Dette viser, at vores handlinger støtter Peberholms betydning som et vigtigt livsmiljø for fugle i regionen, siger han.
Peberholm imponerer også med sin flora. I alt findes her nu omkring 350 plantearter, hvoraf fem er helt nye for øen. Det drejer sig blandt andet om to usædvanlige planter, som foretrækker kalk: kvasthøgeurt og uldbladet kongelys. Desuden er der også blevet fundet taddervikke, sumpsnerre og en ny art, der sandsynligvis er kommet ind via jernbanen (Galium parisienne), og som foreløbigt kaldes marksnerre.
– Kvasthøgeurt og uldbladet kongelys er bemærkelsesværdige fund, fordi de er sjældne og har stor betydning for øens biodiversitet, siger Hans Ohrt.
Fakta: Peberholm
- Peberholm er en kunstig ø, der blev skabt som en del af Øresundsforbindelsen og fungerer som overgang mellem tunnel og bro.
- Peberholm er ca. 130 hektar stor og fire kilometer lang.
- Sammen med naboøen, Saltholm, og det omkringliggende hav er øen en del af et Natura 2000-område 142. Natura 2000 er et netværk af værdifulde naturområder med arter eller levesteder, som anses for at være særligt beskyttelsesværdige i et europæisk perspektiv.
- Siden 2021 er den oprindelige strategi - at overlade Peberholm til sig selv - blevet suppleret med en naturplejende indsatser på omkring 10 procent af øen. Målet er at styrke biodiversiteten, da den øgede vegetation medførte en nedgang i visse lyskrævende plantearter og fugle, som trives i et mere åbent landskab.
- Siden de naturplejende rydninger begyndte i 2021, er flere arter vendt tilbage efter tidligere at være forsvundet fra øen.

Skestorke der lander på sydsiden af Peberholm 19. april 2024

Uldbladet kongelys

Kødfarvet gøgeurt i grøften på sydsiden 31. maj 2024

Bakkenellike ved brofæstet 31. maj 2024

Sandsennep på Peberholm i 2024.

Kvast-høgeurt 31. maj 2024

Grønbroget tudse i parring på Peberholm 29. april 2024.
Kontakt


Pressekontakt
Find kontaktoplysninger til Øresundsbrons pressekontakter i presserummet.