Whitepaper | Øresund Talks 2024

Fakta og anbefalinger om potentialet i Nordens største arbejdsmarked.

Vision for Nordens største arbejdsmarked

Øresundsregionens virksomheder og mere end 4 millioner indbyggere skal nemt og enkelt kunne arbejde, bo, ansætte medarbejdere, og etablere virksomhed på tværs af regionen.

Det skal være lige så nemt at pendle mellem København og Malmø, som
mellem Roskilde og København eller mellem Malmø og Lund. Så der i 2030 er
mindst 30.000 pendlere over Øresund.

Potentialet i Nordens største arbejdsmarked

  • I 2022 bidrog pendlere fra Sverige til Danmark med 17,7 mia. DKK til Danmarks BNP, viser beregninger fra Dansk Erhverv

  • Beregninger fra Greater Copenhagen viser, at et fuldt integreret arbejdsmarked over Øresund kan resultere i en årlig gevinst på op mod 2,9 milliarder DKK for svensk og dansk økonomi tilsammen. Det vil samtidig forøge det årlige skatteprovenu med op mod 1,3 mia. DKK

  • Siden 2015 er både BNP og antallet af indbyggere steget i Øresundsregionen. Udviklingen i antallet af pendlere er ikke fulgt med, der er færre pendlere i dag end før finanskrisen.

  • Fra december 2022 til maj 2023 havde hhv. 22 pct. og 28 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden og Region Sjælland rekrutteringsudfordringer, hvor stillinger enten forblev ubesatte eller blev besat med en profil uden de ønskede kompetencer. I samme periode var der i gennemsnit mere end 56.000 ledige i Region Skåne

  • Dansk Industri har lavet analysen af, at der er et kæmpe behov for udenlandsk arbejdskraft, hvis vi vil vækst, samt at svenskere står for den største andel af den udenlandske arbejdskraft i Hovedstadsområdet.

  • Der er mere vækst på vej i mange brancher i Øresundsregionen – fx forventer
    virksomhederne i medicinalindustrien at investere for mere end 80 mia. DKK i de kommende år.

Nødvendigt med politisk fokus på nationalt plan

Ligesom det var en beslutning mellem den danske og den svenske regering at bygge Øresundsbron, så er det nødvendigt med nye beslutninger på nationalt plan i både Folketinget og Riksdagen for at indfri potentialet i Nordens største arbejdsmarked. Det er ikke tilstrækkeligt at bygge en bro for at skabe en sammenhængende region, det skal følges af den nødvendige lovgivning.

Hvad er udfordringerne ifølge Øresundsbrons kunder?

Den lave svenske kronekurs gør det attraktivt for danske virksomheder at etablere sig i Sverige, og for medarbejdere fra Sverige at tage et job i Danmark. Men mange holder sig tilbage, fordi de oplever det som svært og bøvlet.

Grænsekontrol og ID-kontrol
Grænsekontrol og risikoen for genindførelse af ID-kontrol gør det usikkert og utrygt at tage et job på den anden side af Øresund. Der er behov for at genskabe tilliden til den fri bevægelighed over sundet, som gør det muligt at have et fælles arbejdsmarked.

Forældet Øresundsaftale
En forældet skatteaftale (den såkaldte Øresundsaftale) mellem Danmark og Sverige gør det besværligt at tage arbejde eller ansætte medarbejdere fra den anden side af Øresund. Aftalen er ikke opdateret siden 2003, der er bl.a. ikke taget højde for nutidens fleksible arbejdsformer.

Tredjelandsstatsborgere kan ikke tage arbejde på den anden side af Øresund
I 2023 var der i gennemsnit mere end 56.000 ledige i Region Skåne. En stor del af de ledige er tredjelandsstatsborgere, så det er ikke muligt for dem med de gældende regler at tage et job indenfor lavtlønsområderne i Danmark.

Manglende harmonisering
Der er mange praktiske ting i forbindelse med at tage et job på den anden side af Øresund, som gør det svært og utrygt. Helt almindelige ting, som de fleste tager som en selvfølge i deres hjemland, bliver meget besværlige. Fx det at oprette en bankkonto, Mobilepay eller Swish, andre regler for arbejdsløshedskasse og pension o.a.

Flaskehalse i infrastrukturen
Øresundsbron skaber et sammenhængende transportsystem over Øresund, men der er
flaskehalse på begge sider af forbindelsen. Ved at fjerne disse kan togene bedre køre til tiden, trafikken bliver mere robust, og der vil blive kortere rejsetid for såvel bil som tog. Det vil skabe en mere velfungerende arbejdsmarkedsregion. Der er brug for fælles infrastrukturplanlægning, som øger kapaciteten og punktligheden for arbejdspendling samt godsstrømmene mellem landene. Særligt når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029.