- Om Øresundsbron
- Om os
- Ledige stillinger
- Projektleder til Øresundsbrons jubilæum
Projektleder til Øresundsbrons jubilæum
Øresundsbron søger projektleder til broens 25-års jubilæum
Brænder du for at lede projekter fra start til slut, kan du lide at tage fat og have mange bolde i luften både stort som småt, og er du dygtig til at holde tidsplaner og budgetter, så er det måske dig vi søger. I år 2025 fylder Øresundsbron 25 år, en milepæl som vi ønsker at markere med et jubilæum for vores kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og stakeholders.
Jobbet
Som projektleder for jubilæet vil du spille en central rolle i at drive projekter fra start til slut. Dine primære arbejdsopgaver vil være at koordinere og styre de aktiviteter, som indgår i jubilæumsfejringen, så vi sikrer en succesrig gennemførelse inden for rammerne af budget og tidsplan. Du bliver involveret i en lang række aktiviteter, bl.a. arrangementer for kunder, stakeholders og medarbejdere, events i forbindelse med Broløbet samt events i samarbejde med andre aktører i regionen. Din rolle spænder bredt lige fra deltagelse i arbejds- og planlægningsmøder, budgethåndtering, udarbejdelse af tidsplaner til at være hands-on og hjælpe til med eksekvering af aktiviteterne. Du vil arbejde tæt sammen med dedikerede medarbejdere samt eksterne partnere, og får en stor berøringsflade både internt og eksternt.
Vi forestiller os en projektansættelse på 10 måneder, men tager gerne en dialog med dig om, hvordan ansættelsen kan udformes. Forventet start i løbet af september/oktober 2024. Din arbejdsplads vil som udgangspunkt være på vores kontor i Ørestaden i Danmark, men der vil være dage, hvor arbejdet foregår på vores kontor i Sverige ved Lernacken ved Øresundsbrons betalingsanlæg. Du refererer til Direktøren for Salg- og Marked, og du indgår som en del af styregruppen for jubilæet, som du også afrapporterer til. I dit daglige arbejde skal du arbejde tæt sammen med repræsentanter fra styregruppen og deres medarbejdere.
Arbejdsopgaver:
Rollen som Projektleder indeholder et bredt spektrum af arbejdsopgaver, hvor hovedvægten vil være på følgende:
Projektstyring af jubilæumsaktiviteter: detaljerede projektplaner, tidsplaner og budgetter. Sikre overholdelse af tidsfrister og budgetter gennem hele aktiviteten fra start til slut.
Planlægning, koordinering og gennemførelse af aktiviteter.
Løbende kommunikation med interessenter og teammedlemmer.
Identifikation og håndtering af risici og udfordringer.
Evaluering og rapportering af projektets fremdrift til styregruppen.
Dine kvalifikationer:
Vi lægger vægt på at du har følgende kvalifikationer for at kunne varetage rollen:
Dokumenteret erfaring fra lignende rolle indenfor projektledelse og gennemførelse af aktiviteter.
Erfaring med at planlægge og gennemføre større arrangementer gerne både i Danmark og Sverige samt med højt profilerede deltagere, herunder også budgetstyring, kravspecifikationer og tidsplan.
Evne til at arbejde selvstændigt og tage initiativ.
Stærke problemløsningsevner og fokus på detaljer.
Har kørekort.
Forståelse for både svensk og dansk (tale & skrift) og at du kan arbejde sammen med danske og svenske kollegaer og samarbejdspartnere, som taler og skriver hhv. dansk og svensk.
Personlige egenskaber:
Evne til at lede projekter og engagere kollegaer.
Ambitiøs og stræber efter at nå eller overgå målene.
Du er energisk og har et højt drive.
Innovativ og kreativ og har lyst til at bidrage aktivt til udvikling af aktiviteterne.
Dygtig til at holde orden, er glad for tjeklister og deadlines, god til struktur og at kunne prioritere.
Du trives med at arbejde selvstændigt og kan lide at arbejde med forskelligartede opgaver.
Forretningsmæssig forståelse.
Positiv attitude, imødekommende og fleksibel.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job på en visionær og dynamisk dansk-svensk arbejdsplads midt i en pulserende region, hvor du er med til at påvirke udviklingen. I Øresundsbro Konsortiet har vi en uformel, humanistisk virksomhedskultur med stort fokus på medarbejdertrivsel og det gode medarbejderskab. Løn efter kvalifikationer og gode ansættelsesvilkår.
Send din ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Salg & Markedsdirektør, Berit Vestergaard, bve@oresundsbron.com.
Ansøgning sendes senest via dette link senest 4. september 2024.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresundsbron mellem Danmark og Sverige. Vores vision er en sammenhængende og mangfoldig region, hvor alle bevæger sig enkelt, sikkert, hurtigt og klimavenligt på tværs af Øresund. Vi er 150 medarbejdere, som driver og udvikler en fast og sikker forbindelse for vej- og togtrafik over Øresund og skaber forudsætningerne for en social, kulturel, økonomisk og miljømæssig værdi for vores kunder, ejere og omverden. Vores medarbejdere bidrager til vores succes. Vores organisation er præget af proaktivitet og fleksibilitet. Vi er stolte og hjælpsomme brobyggere, og et velfungerende samarbejde er en forudsætning for, at vi kan nå vores mål.