Sikkerheden på broen

Trafikken overvåges døgnet rundt af personale i trafikcentret ved betalingsanlægget.

Overvågningen sker både manuelt via kameraer og automatisk via en række målere og følere på hele forbindelsen.

Du er aldrig alene på Øresundsbron, hverken oppe på broen eller nede i tunnelen. Trafikken overvåges døgnet rundt af personale i trafikcentret ved betalingsanlægget. Overvågningen sker både manuelt via kameraer og automatisk via en række målere og følere på hele forbindelsen.

Kør sikkert gennem tunnelen

Nødtelefoner og nødudgange

I tunnelen er der opsat nødtelefoner, hvor du kommer i kontakt med alarmcentralen, så snart du løfter røret. Øresundsbrons trafikcenter lytter med, så de kan vurdere, om det er nødvendigt at omdirigere trafikken. Der er 88 meter mellem nødtelefonerne, der er placeret på højre væg i såkaldte nød-paneler, der også indeholder en brandslukker og en knap til brandalarm.

På resten af forbindelsen er der skilte, som viser, hvor man skal ringe til, hvis man har brug for hjælp.

På den modsatte side af nødpanelerne finder du nødudgange via grønne ståldøre, som du benytter ved brand eller større ulykke. Dørene fører ind til en evakueringstunnel, der løber parallelt med motorvejen.

Får du problemer på broen, f.eks. motorstop eller punktering, beder vi dig kontakte politiet eller vejhjælp.

Hvad kan du gøre?

Sørg for at have tilstrækkeligt brændstof i tanken, inden du kører over Øresundsbron.

  • Indstil radioen til FM 93,9, 96,5 eller 102,0 med trafikmeldinger.

  • Respektér fartgrænserne. 

  • Hold ekstra stor afstand til bilen foran dig i tunnelen.

  • Følg altid anvisningerne på skiltene.

  • Orientér dig om placeringen af nødtelefoner og nødudgange.

Hjertestarter

På Øresundsbron har vi hjertestartere i bygningerne på begge sider af betalingsanlægget. Kundeassistenterne er alle uddannede i at betjene hjertestarterne, så du er i gode hænder hvis uheldet er ude.

Vandlækage i Øresundstunnelen er ufarlig og helt normal

Naturlige bevægelser i tunnelen som følge af temperaturudsving skaber fra tid til anden små vandlækager i Øresundstunnelen. Det er meget svært at få en tunnel helt tæt og tunnelen er derfor konstrueret til at tåle mindre lækager, som er ufarlige.

Læs mere om lækager her.


At køre på broen