Farligt gods
Det er muligt at transportere farligt gods over Øresundsbron, og det koster ikke ekstra. Der er dog visse begrænsninger af hensyn til sikkerheden for trafikanter og personale på broen.

I henhold til nye regler i ADR 2009 skal vejtunneler med restriktioner for farligt gods transporter fra den 1. januar 2010 kategoriseres indenfor fem tunnelkategorier A-E. Øresundstunnelen tildeles følgende tunnelkategori, og skiltningen i Danmark og Sverige ændres i overensstemmelse hermed:

I tidsrummet 06.00 – 23.00 alle dage: Kategori E
I tidsrummet 23.00 – 06.00 alle dage: Kategori B


Kategori E betyder, at der er restriktion (forbud) for alt farligt gods, der kræver skiltning ifølge ADR-reglerne, bortset fra UN nr. 2919, 3291, 3331, 3359 og 3373.

Tunnelkategori B betyder, at der er restriktion (forbud) for farligt gods, der kan medføre en meget kraftig eksplosion. De nye regler medfører derfor, at en række farligt-gods-emner fra den 1. januar 2010 ikke længere kan transporteres over Øresundsbron overhovedet, jf. bestemmelserne i ADR 2009, del 8, kapitel 8.6.

Tunnelrestriktionerne gælder ikke transport af farligt gods i henhold til ADR 2009 kapitel 1.1.3 omhandlende undtagelser (herunder frimængder).

De danske og svenske myndigheder har ansvaret for at kontrollere, om reglerne for transport af farligt gods over Øresundsbron bliver overholdt.

Transport af farligt gods over Øresundsbron koster ikke ekstra, forudsat at køretøjet kan passere på almindelig vis igennem betalingsanlægget. Er transporten særligt lang, bred, høj eller tung gælder særlige priser. Læs mere om særtransporter

Læs mere om vejtransport af farligt gods hos Beredskabsstyrelsen og hos Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (på svensk)
Open
Vil du ændre oplysninger om din adresse eller dit betalingskort?
Hvad er forskellen på en BroBizz og et BroKort?
Finder du ikke svar på dine spørgsmål her på hjemmesiden?