Beredskabsøvelse i Drogdentunnelen tirsdag den 16. maj
Udsendt på vegne af Københavns Politi:

Den første af tre beredskabsøvelser på Øresundsforbindelsen finder sted tirsdag den 16. maj 2000 i Drogdentunnelen. Øvelsen har til formål at instruere og træne indsats- og støttepersonale i fælles dansk-svensk redningssamarbejde, at afprøve den fælles dansk-svenske beredskabsplan, samt øge de respektive personalegruppers kendskab til anlæggets indretning, adgangsforhold og flugtveje. Beredskabet omfatter deltagelse af såvel danske som svenske ressourcer.

Øvelsen afholdes i Drogdentunnelens sydlige motorvejsrør, hvor en lastbil, en personbil og en bus vil være impliceret i et uheld, hvor der opstår brand og der vil være ca. 20 tilskadekomne – heraf nogle fastklemte.

Mødetid for repræsentanter fra dansk presse er kl. 10.15 på P-pladsen vest for tunnelportalen. Kørselsvejledning er vedlagt. Kørslen ind i tunnelen vil finde sted i busser.

Øvelsen forventes afsluttet kl. 13.00 og efterfølgende vil der blive afholdt et kort pressemøde inde i tunnelen. Der udsendes ikke pressemeddelelse.

Fotos kan rekvireres hos Nordfoto/Scanpix og betacam videobånd er til rådighed for tv-stationer fra ca. kl.16.00. Bånd skal bestilles ved tilmelding.

Redaktionen kan overvære øvelsen mod forudgående tilmelding til Informationsafdelingen, Øresundsbro Konsortiet, tlf.: 33 41 61 34, senest mandag den 15. maj kl. 1200.

Ved ønsket om yderligere oplysninger kan undertegnede kontaktes på tlf. 33 910 910 lok. 2282 eller 1.e brandmästare Erling Johansson, Malmø Brandkår, på tlf. +46 40 34 2821.

Med venlig hilsen

Kent Bergstrøm
Politikommissær
Øvelsesleder