|
Trafikken på Øresundsbron kører parallelt med Broløbet
Pressemeddelelse fra Øresundsbron Lørdag den 18. juni, gennemføres Broløbet over Øresundsbron med mål på Malmö Stadion. Der indføres derfor trafikrestriktioner på broen og på løbets rute gennem Malmö. På Øresundsbron vil trafikken flyde normalt på den sydlige del af motorvejen, samtidig med at løbet foregår parallelt på den nordlige del. Trafikken bliver dobbeltrettet mellem betalingsanlægget og Peberholm mellem kl. 11.30 og ca. kl. 20.00. Det må påregnes et kort ophold i trafikken når trafikken lægges om. Hastigheden begrænses til 70 kilometer i timen med overhalingsforbud. I tunnelen indføres ingen trafikrestriktioner. For yderligere information om trafikrestriktionerne på Øresundsbron kontakt driftschef Michael Nielsen, tlf. 33 41 60 00. Med venlig hilsen Øresundsbro Konsortiet |
